AfterDawn.com

Brandfælde eller kraftværk?


Hvordan identificerer man en dårlig strømforsyning, uden at betale for den?
  • Et ekstremt højt watt-output til forholdsvist lave priser er mistænkeligt. Der eksisterer ganske enkelt ingen anstændig 750 W-strømforsyning til 350 kroner. For hver performance- og funktionsbaseret produktklasse, er der en fornuftig minimumspris. Hvis et produkt er betydeligt lavere end denne pris, bør man have nogle forbehold. Du kan få en 400 W PSU for 140 kroner, og den slags brandfælder monteres dagligt i budgetmaskiner af skruppelløse virksomheder, som udmærket godt ved hvilken risiko de overdrager til køberne.

  • Kontroller specifikationerne. Hvis en PSU for eksempel hævdes at have en høj ydeevne på 3,3 og 5 V-skinnerne, mens 12 V-skinnens numre er lave, er der noget galt.

  • Producenten angiver ikke en samlet maksimal performance, hvis alle skinnerne bliver brugt på samme tid, men oplyser i stedet kun den maksimale belastning for hver enkel skinne. Undgå strømforsyninger med den slags oplysninger.

  • Vær opmærksom på saftige markedstingsudtryk og kommercielt slang: Super, Extreme, Gaming, Combat, osv. Brugen af superlativer til at beskrive noget helt normal, bør vække en mistanke, og få dig til at dobbelttjekke specifikationerne.

  • Passiv fremfor aktiv PFC (power factor correction) medfører en lavere effektivitet.

  • Meget få eller korte strømstik og kabler kan være et problem. En 750 W PSU har normalt fire PCIe-stik til grafikkort (to 6-bens og 2 6+2-bens), så hvis den kun tilbyder to, bør du genoverveje købet (eller i det mindste overveje dine opgraderingsmuligheder).

  • Med billige strømforsyninger kan kvaliteten af kabelisoleringen være dårlig, eller kablerne kan slet ikke være isoleret. Strømkablets ender kan også være for utilstrækkeligt polstret.

  • Vær opmærksom, hvis der kun er få eller ingen indikationer af et beskyttelseskredsløb. Hvis PSU'ens specifikationer kun nævner OOP (overload protection - overbelastningssikring) eller måske SCP (short circuit protection - kortslutningssikring), peger det i retningen af en normal sikring. Hvis specifikationerne også siger OVP (overvoltage protection – overspændingsbeskyttelse), er den sandsynligvis udstyret med en simpel metaloxid variabel modstand. Disse sikkerhedsforanstaltninger er for sig selv langt fra tilstrækkeligt, og kan ikke erstatte nogen form for digital sikkerhedschip.


Man kan desværre ikke altid se ved første øjekast, om man har at gøre med en højkvalitets PSU, eller om der bag den pæne facade ikke er andet end skuffelse i vente. Vi har derfor valgt at åbne to budget PSU'er, der repræsenterer det du kan forvente at finde i mange nyere OEM-pc'er, og illustrere de punkter og funktioner som du bør undersøge.

Første kig på indersiden: Primær kondensator og PFC



Se først på lagerkondensatorne i det primære kredsløb. De fungerer som buffere, og hjælper med at beskytte PSU'en og computeren fra spændingsudsving. Kvaliteten af elektrolytten, der anvendes i dem, er vigtig, for det fordamper eller udtørrer igennem en kombination af varme og tid. Tommelfingerreglen er, at kondensatorenes levetid halveres, for hver temperatursstigning på 10 grader over den specificerede normalbelastning. Brugen af højkvalitetskondensatorer, der kan håndtere op til 105 grader i stedet for 85 grader, bør næsten fordoble dens levetid, hvilket i høj grad bidrager til PSU'ens reelle levetid.



En PSU med en stor choker, som den på ovenstående billede, er en klar indikation af passiv PFC. De mere sofistikerede aktive kredsløb er de eneste løsninger, der kan muligøre en PFC-værdi på 1, mens passive komponenter maksimalt kan nå op på 0,7 til 0,8. Typen af PFC antyder indirekte strømforsyningens forventede effektivitet. Selvom PFC og effektiviteten teknisk set ikke direkte er relateret, er enheder med en aktiv PFC typisk også mere komplekse og moderne, og dermed mere tilbøjelige til at være mere effektive.

Beskyttelseskredsløb
Selv uden at åbne op for strømforsyningen, kan databladet afsløre nogle af de sikkerhedsforanstaltninger, som producenten har valg (eller fravalgt). En anstændig PSU burde indeholde følgende sikkerhedsforanstaltninger:

  • OCP (Over Current Protection - overstrømsbeskyttelse)
  • OVP (Over Voltage Protection - overspændingsbeskyttelse)
  • OPP/OLP (Over Power Protection - overbelastningsbeskyttelse)
  • OTP (Over Temperature Protection - overophedning)
  • UVP (Under Voltage Protection - underspænding)
  • SCP (Short Circuit Protection - kortslutningsbeskyttelse)
  • NLO (No Load Operation): Dette er ikke ligefrem en form for beskyttelse som de førnævnte, men NLO gør det muligt for PSU'en, at starte op og fungere normalt, selv uden belastning.


Uden disse information, er du nød til at kigge ind i PSU'en, for at finde ud af det du bør vide.



Vi fandt ingen beskyttelse overhovedet i denne enhed, med undtagelse af en simpel sikring. Denne PSU er desværre stadig tilgængelig på markedet, under et par forskellige mærker.



Passive komponenter garanterer ikke en tilstrækkelig beskyttelse. Uden en digital sikkerhedschip, er computerhardwaren udsat for alvorlige risici.



Sikkerhedschippen PS223 fra Silicon Touch er populær, og du bør undgå PSU'er, der ikke bruger den eller lignende produkter, såsom PS332S.

Kabler og kortslutninger
Du kan røbe en masse om din PSU, ved at kigge på dens interne ledningsføring. En mangel på krympeflex, skødesløst udsatte lodninger og komponenter fastgjort med en limpistol, er karakteristisk for en billig og risikabel produktion. Hvis ubeskyttede kabler er placeret tæt på varme komponenter, er en alvorlig PSU-fejl nærmest garanteret.





Printplade
Den sidste kvalitetsindikator er printpladens materiale. Imprægneret lamineret papir (som det gule kort på billedet) er et sikkert tegn på omkostningsbesparelser. Fibre er væsentligt mere holdbare og, måske endnu vigtigere, ikke-brændbart.
Skrevet af: Igor Wallossek
Oversat af:: Martin Graversen