AfterDawn.com

Kan workstation-grafikkort køre spil?


Vi er udmærket klar over, at spil- og workstation-grafikkort anvender identiske chips, differentieret med mindre tweaks, drivere og valideringer. Vi ved også, at desktop-kortene generelt klarer sig dårligt i professionelle programmer, men holder det omvendte også stik?

Vores tyske hold benchmarkede for noget tid siden 40 grafikkort (heriblandt 12 professionelle kort og 28 gaming-orienterede kort) på anmodning af deres læsere. Vores engelske modersite havde i forvejen dækket nogle af de specifikke features, der adskiller workstation-kort fra de grafikkort de fleste af os bruger i vores hjemmedesktop (i "AMD FirePro W8000 And W9000 Review: GCN Goes Pro"), vi vil derfor ikke gå i dybden med det i denne artikel. Men som du sikkert allerede ved, sælges de væsentlig dyrere workstation-produkter med drivere specifikt optimeret til visse applikationer. Resultatet er typisk væsentligt bedre performance i disse arbejdsprogrammer, end man vil kunne opnå med et hvilken som helst GeForce- eller Radeon-kort. Quadro og FirePro-kortene er desuden pligtopfyldende valideret til vigtige software for fagfolk, der sikrer ikke blot kompatibilitet, men også pålidelighed i altid-aktive miljøer.

Med det sagt, har en række af vores læsere spurgt os om, hvad der sker, når man vender det rundt, og kører moderne spil med grafik-hardware designet til professionelle opgaver. Vi tog opgaven til os, og sattes os for at evaluere den nuværende situation, ved hjælp af en række syntetiske- og virkelighedsspiltests



På trods af DirectX' tekniske begrænsninger i professionelle programmer, bliver det forsat mere populært i visse segmenter - Autodesks Inventor er et godt eksempel på dette. Vi syntes det ville være interessant, at sammenligne, hvordan næsten-identiske GPU'er performer, komplementeret med deres respektive drivere. Det store spørgsmål er, om den software du downloader til Nvidias Quadro-kort, samt AMD's Catalyst Pro-pakke til FirePro-kort, kun er optimeret til workstation-opgaver, eller om den også kan håndtere spil?

Dagens eksperiment involverer målinger af arbejdsorienterede grafikkort i programmer, som du normal ikke ville forbinde dem med. Det er ikke alene interessant at se, hvordan disse kort klarer sig i forhold til hinanden, men også i forhold til deres tilsvarende gaming-orienterede variationer.

Personligt var jeg overrasket over resultaterne af et bestemt produkt...

Vores testsystem til grafikkort
Vi bruger de samme spiltitler, som vores modersite bruger i deres Charts-sektion fra 2012 (2012 Graphics Card Charts). Vi testede hverken Nvidias Quadro 600 eller 400, da de performanede dårligere end det gamle lavbudget-GeForce GT 440-kort. Selv hvis de performede lige så godt som dette mainstream-kort, ville de være ubrugelige til gaming.

Benchmarksystem: Hardware & software
CPUIntel Core i7-2600K (Sandy Bridge), Overclocket til 4,5 GHz, 6 MB delt L3-cache, Hyper-Threading aktiveret
CPU-kølerProlimatech SuperMega + Noiseblocker Multiframe
BundkortGigabyte Z68X-UD7-B3, Intel Z68 Express
RAM2 x 4 GB Kingston HyperX DDR3-1600
SystemdrevKingston V100+ 256 GB SSD
PSUCorsair AX1200i, 1,200 W, 80 PLUS Platinum
Operativ- systemWindows 7 x64 SP1
DrivereCatalyst Pro 9.003.3 (FirePro)
Catalyst 12.11 Beta (Radeon)
GeForce 307.45 WHQL (Quadro)
GeForce 310.70 WHQL (GeForce)

Skrevet af: Igor Wallossek
Oversat af:: Martin Graversen
Seneste opdateret den: