AfterDawn.com

Hvordan kører Mass Effect 3 på din PC?


Den 8. marts vil BioWare udgive Mass Effect 3, som følger de sidste kapitler i Shepards episke eventyr. Vi har taget udgangspunkt i demoen for at se, hvordan titlen vil køre på forskellig processor- og grafikhardware.

BioWare kører med klatten lige nu. Star Wars: The Old Republic er et af de mest omtalte MMO lanceringer i nyere tid og EA har netop annonceret, at spillet allerede har 1.7 millioner abonnenter. Oveni det, så er udvikleren nu klar til at sende det tredje og endelige kapitel på gaden i Mass Effect trilogien.


Selvom Mass Effect ikke er et lige så udbredt brand, som Star Wars, har BioWare alligevel formået at skabe en imponerende fanskare med sin egen intellektuelle ejendom. Serien følger ikke en standard formular, den kombinerer rollespil med shooter mekanikken og giver dig mulighed for at have indflydelse på historien via dialogerne med de AI styrede karakterer. Det er i sandhed en ægte interaktiv galaktisk opera og vi ved, at mange entusiaster ser frem til at finde ud af, hvordan det hele ender.


Kom med mig hvis du vil leve.

BioWare udgav for nyligt en fængslende demo som inkluderede en række overraskelser, inklusiv tre single-player game modes og en betydningsfuld multi-player komponent.


Multiplayer klasser

Mass Effect har altid været god for en god single-player oplevelse, så vi var fascineret af tanken om en multi-player del. BioWare giver sin egen version af en formular, som benyttes i de fleste shootere på markedet i dag. Der er forskellige klasser, opgraderinger og våben, som låses op efterhånden som der optjenes experience. Vi har leget lidt med demoens begrænsede multi-player settings og det ser ud til at kunne blive ganske underholdende.


Den nye "choose your experience" valgmulighed.

De nye single-player game modes er også en nyhed. De lader dig skræddersy din egen spiloplevelse via de tre valgmuligheder. "Action" valgmuligheden giver en justerbar sværhedsgrad og udelader alle dialoger. Det vil sige, at alle karakterens dialogvalg automatisk vælges for spilleren via flydende mellemsekvenser. "Role playing" giver spilleren en mere velkendt spiloplevelse for dem der har nydt nogle af de andre spil i serien. Her er der også en justerbar sværhedsgrad, men alle dialoger vises i dialogtræer. Til sidst byder "Story" mode på en historiedrevet spiloplevelse, uden alt for svære kampe.

Det er ikke så tydeligt at se, hvordan Story mode og Role playing mode med en let sværhedsgrad skulle adskille sig fra hinanden. Men det var sjovt at hoppe direkte ind i det i Action mode, uden at bekymre sig om at skulle tage nogle beslutninger. Jeg er ikke sikker på, om det er sjovt at spille hele spillet på den måde, men det var ganske underholdende at rende rundt og skyde uden at tænke på konsekvenserne af samtalerne.


BioWare følger J.J. Abrams lens flare filosofi.

Men hvordan tager denne episke fortælling sig ud på din PC? Dette er trods alt Tom's Hardware, så vi har naturligvis kigget nærmere på demoens performance, hvilket forhåbentlig kan give os lidt indsigt i, hvad vi kan forvente fra den endelige titel.


Akavede situationer med tidligere arbejdsgivere.
Skrevet af Michael Larsen
Seneste opdateret den: