AfterDawn.com

Læg det hele sammen


Baseret på de enkelte kerner og modulers designændringer, som Intel har foretaget med Silvermont, kan næste generation af Atom-processorer meget radikalt ændre vores syn på processorfamiliens performanceegenskaber, hvilket er fantastisk. I mod ARM-baserede SoC-konkurrenter, er hastigheden dog ikke Atoms største problem. Det er strømforbruget til gengæld. Selv om vi allerede har set 32 nm Atom Z2760'eren udkonkurrere Qualcomm og Nvidia, vil en overbevisende sejr over den eksisterende ARM-baserede arkitektur kræve, at Intel ligger større vægt på deres erfaringer med fremstillingsprocessor, for også at kunne optimere effektiviteten.

Det er ifølge dem selv, præcis det de har gjort med 22 nm. Faktum er, at fordi Atom er en SoC (system on chip) kan Intel fremstille flere forskellige versioner af 22 nm-processen, for at maksimerer ydeevnen eller densiteten. Summen af Intels nye procesfordele, arkitekturens muligheder og optimeringerne af strømforbruget, er resultatet det virksomheden kalder et bredt dynamikområde af operationer. Hvordan manifesterer dette brede udvalg sig? Tjek nedenstående billede.



Du bør dog ikke lægge for meget i denne artikels relative performancespekulation. Intel og konkurrerende producenter med asymmetriske kerner vil sandsynlig ikke ende i et sammenligneligt testdiagram med reelle data. Intels pointe er dog klar tale. Silvermont-arkitekturen forventes at levere et meget lavt strømforbrug og en meget høj performance, med samme symmetriske tilgang som vi kender fra Saltwell. Silvermont er dog betydeligt bedre, grundet samspillet mellem 22 nm produktionen, per kerne IPC-forbedringer, skalerbarhed på tværs af flere kerner og tweaks til at bringe minimumsforbruget per kerne ned.

Mens en asymmetrisk tilgang pådrager sig en performancestraf ved et skift fra strøm- til performanceoptimering, og derefter forringe effektiviteten til de højere strømkrav fra disse hurtigere kerner. Hvis der er ét nøgleelement, der afspejler den potentielle gennemslagskraft af Silvermont, så må det være følgende: Opnåelsen af et lavere strømforbrug samt en højere minimumsperformance og en generelt bedre performance (også med et lavere kerne-strømforbrug) end konkurrenterne, er det, der vil få Silvermont til at skinne igennem, hvis altså Intels projekteringer realiseres.

Kan Silvermont så ændre alt?
I deres dybdegående briefing, fremviste Intel slides med projekteringer af performance og strømforbrug. Nogle af dem sammenlignede Saltwell og Silvermont, hvilket afspejlede store spring og reduceringer i hver af disse respektive kategorier. Andre viste en dual-core Silvermont udkonkurrere dual- og quad-core løsninger fra konkurrenterne, som lå langt under målet for smartphones. Et tredje sæt illustrerede Silvermonts performancefordel ved bestemte Watt-niveauer. Den samme besked blev understreget i hver graf: Ved sammenligning af feltet med samme strømforbrug, er Silvermont hurtigere – og ikke kun en smule hurtigere. Eller man kan give den gas med performance, og Silvermont-arkitekturen bruger mindre strøm – igen, ikke med kun med et beskedent antal.



Produkter baseret på Silvermont er selvfølgelig ikke tilgængelige endnu, så vi kan ikke sige noget om tablets eller smartphones med de nye Atom-chips. Intels kommende løsning sammenlignes derfor, i disse slides, med konkurrerende hardware, som allerede er på markedet. Ikke desto mindre, er de aktuelle arkitekturannonceringer det næste logiske skridt i den forudsigelse, som vores modersite gjorde for 16 måneder siden, om at Intel vil overhale Qualcomm indenfor tre år, og de er tilsyneladende på rette spor.

Vi venter spændt på flere detaljer om de første Silvermont-baserede SoC'er, samt Intels valg af grafikchip (rygterne peger i retningen af deres egen Ivy Bridge-baserede teknologi), som vi kan teste. Intel beviste med deres Atom Z2760 og Windows 8, at tablets kan være lige så fleksible som en pc. I den sidste ende savnede denne kombination både performance og en ordentlig byggekvalitet. Silvermont vil sikkert tage hånd om det førstnævnte problem. Nu mangler Intel bare en partner, der kan træde til og levere ordenlige håndholdte enheder. Derefter vil de kunne begrave konkurrenternes begrænsede ARM-baserede økosystemer.
Skrevet af: Chris Angelini
Oversat af:: Martin Graversen