AfterDawn.com

Ni Thunderbolt lagringsenheder, et sammendrag


Vi sammenligner ni forskellige Thunderbolt-baserede lagringsløsninger, som alle leverer nogle svimlende hurtige filoverførsler. Ud af de ni vil tre ende på sejrsskammelen. Selvom det ikke er helt billigt, så er der intet sidestykke til Thunderbolt i de situationer hvor det giver mening.

Med op til 1 GB/s dataoverførsel og evnen til at kommunikere over PCI Express ekstern, er det ingen overraskelse, at Thunderbolt er interessant for entusiasterne i dag. Den imponerende teknologi kommer dog med en høj pris og man kan ærgre sig over, at det lige nu ikke giver så god en value ved køb. Hvis du endnu ikke er bekendt med Thunderbolt og vil have en introducerende lektion, kan du tjekke artiklen: Alt du bør vide om Thunderbolt.


Flere Thunderbolt-baserede eksterne lagringskabinetter er allerede tilgængelig i handlen med et potentiale til næsten at fordoble peak performance i forhold til de andre populære grænseflader den dag i dag. Spørgsmålet er blot om producenterne af disse kabinetter er i stand til at parre dem med den rette hardware, der udnytter de voldsomt hurtige overførselshastigheder.

Thunderbolt er på vej frem

Vi forstår godt hvis du tøver med at ofre ekstra penge for en ny og uprøvet forbindelsesstandard, som ser ud til at skulle erstatte USB på sigt. Men du kan trøste dig med, at Intel (indtil videre) insisterer på, at grænsefladen skal komplimentere USB 3.0 i stedet for at erstatte den. Selvom de to interfaces ser ud til at skulle krydse klinger, så har de afgjort nogle forskellige anvendelsesmuligheder.

USB 3.0 leverer en imponerendee performance på en bus der er beregnet til 5 Gb/s. Men dets ineffektivitet i forhold til det teoretiske maksimum på 500 MB/s i dataoverførsel skinner igennem. Derfor er Thunderbolts 10 Gb/s (1 GB/s) som grænseflade til lagring ingen problemer med at slå USB 3.0 af pinden.

Det er måske mere nøjagtigt at tænke på Thunderbolt som en sprituel efterfølger til FireWire standarden, egnet til brugere af high-end applikationer, som er forberedt på at spendere lidt ekstra penge for en kompromisløs performance.


Ligesom med FireWire 800, som var urimeligt dyr, da den blev introduceret, koster Thunderbolt-baserede adaptere i omegnen af 1.250 kroner og kræver dyre kabler, som sjældent inkluderes. Intel siger at de har forpligtet sig til at nedbringe omkostningerne af anden-generations Thunderbolt controllere og kabler, som forhåbentlig bringer teknologien ned i et prisleje, hvor det går hen og bliver interessant for de prisbevidste forbrugere. Jo før, des bedre.

Et stort antal Thunderbolt-relaterede produktannonceringer på dette års Computex messe gav os en indikation af, at vi snart ser en masse nye produkter komme på markedet. Der er dog allerede en masse Thundernolt-baserede lagringsenheder på markedet og vi har taget et nærmere kig på ni af dem.
Skrevet af Michael Larsen
Seneste opdateret den: