AfterDawn.com

GeForce GT 640: Nvidias første entry-level udspil


Afox har sendt os sin udgave af det nye GeForce GT 640, baseret på Nvidias GK107 GPU. Dette kort rangeres lige under det eksisterende GeForce GTS 450, så det er oppe imod AMD's Radeon HD 6670. Kan Kepler arkitekturen levere varen, eller er prisen sat for højt?

Der var engang, hvor Nvidia og AMD dystede hårdt for at levere den bedste performance i hvert pris-segment. Uanset hvem der havde det hurtigste flagskib, skillede de sig hver især ud i et specifikt segment. Det var en fantastisk tid at være gamer i. Den gyldne varede i lang tid og startede med lanceringen af det allerførste Radeon grafikkort, som kom på markedet for at udfordre Nvidias relativt nye (dengang) GeForce 256.

Et sted mellem udgivelserne af Nvidias GeForce 200 og 400 generation skete der dog noget. Selvom virksomheden var i stand til at levere en potent portefølje af kort til over 1.200 kroner, så begyndte Radeon at dominere markedet for grafikkort til under 800 kroner. Det stærke GeForce GT 9600 GT kort blev udfaset til fordel for det langsommere GeForce GT 240 kort, som efterfølgende blev erstattet af det mærkbart ringere GeForce GT 430. Radeon HD 5570 og 5670 kortene har længe domineret entry-level segmentet og der har været så lidt konkurrence fra Nvidia, at AMD har været komfortable med at sælge det DDR3 udstyrede Radeon HD 6670 kort for samme pris som det overlegne Radeon HD 5670 kort med GDDR5 hukommelse. Performance per krone er ganske enkelt ringere nu, end det var dengang.

Det bedste køb til prisen i Nvidias low-end line up har været GDDR5 versionen af GT 440, som i realiteten blot var en overclocket version af GT 430 med langt mere båndbredde til hukommelsen. Desværre var det en model med en meget begrænset produktion, som nærmest blev solgt i al hemmelighed. Det er typisk lidt langsommere end det DDR3-udstyrede Radeon HD 6670 (som en sidebemærkning, kan det nævnes, at Nvidia for nyligt har rebranded GeForce GT 440 til GeForce GT 630. Kortet er dog stadig baseret på den gamle Fermi arkitektur).

Vi har undret os over denne situation længe. Low-end budget-orienterede GPU'er er ikke så attraktive som de sexede flagskibe, men de repræsenterer stadig en stor del af markedet og hvis det gøres rigtigt også en pæn profit. Vi har ikke nogen spekulativ forklaring på, hvorfor Nvidia ikke er bedre repræsenteret på markedet til under 800 kroner i pris. Men nu sender de GeForce GT 640 på gaden, som kan give et forsigtigt håb om nye tider. Dette er det første Kepler-baserede grafikkort vi har set med en GK107 GPU, i stedet for GK104 GPU'en.

GK107 måler 118 mm2 og optager derfor kun et areal der er 40% så stort som GK104'ens 294 mm2. Dens 1.3 milliarder transistorer repræsenterer ca 37% af antallet i den større GPU.


GeForce GT 640 har i realiteten en fjerdedel af de shader ressourcer, som GK104'en er udstyret med. De 384 CUDA cores er fordelt i to SMX'er, hver med 16 texture units (ialt 32). Nvidia har indstillet chippen til at køre med en frekvens på 900 MHz. Den har ikke samme GPU Boost funktionalitet, som sin storebroder og kan derfor ikke dynamisk operere i højere clock hastigheder, når der ellers er plads til det.

Denne GPU's back-end består af to ROP klynger, som hver er i stand til at producere otte 32-bit pixels per clock cycle. Det vil sige i alt 16. To tilsvarende 64-bit memory grænseflader udgør i alt 128-bit og med 2 GB DDR3 RAM, der opererer i en hastighed af 891 MHz, har kortet adgang til en mager båndbredde på 28.5 GB/s.

Den nye arkitektur tilføjer en håndfuld nye features, som Nvidia hidtil ikke har haft, inklusiv PCI Express 3.0 kompatibilitet og understøttelse af surround på tværs af tre monitorer (kortet understøtter faktisk op til fire monitorer i hardwaren, men vi er blevet fortalt, at partnerne typisk kun vil inkludere tre udgange). Derudover er det Nvidias første lavpris grafikkort baseret på en 28 nm GPU. For at lære mere om Kepler, kan du læse Chris Angelinis GeForce GTX 680 lanceringsartikel.

Nvidia har sørget for en 65 W TDP, så dets strømforbrug udelukkende kan dækkes af PCI Express slottet. Derfor er der ikke nogle ekstra strømstik på kortet. Alligevel kommer kortets reference design stadig med en dual-slot form factor, takket være den tykke GPU køler.

GeForce GT 640 ser ud til at kunne ruske op i konkurrencen igen i budget segmentet. Virksomheden hævder, at det DDR3 kortet er hurtigere end Radeon HD 6670 med GDDR5 hukommelse samt at det kommer til at koste under 800 kroner. Det ser umiddelbart ikke ud til, at der er en model på vej med GDDR5 hukommelse, men det kunne være interessant, hvis det var tilfældet.

 GeForce GT 640
DDR3
Radeon HD 6670Radeon HD 7750GeForce GT 440
(og GeForce GT 630)
GDDR5
GeForce GTS 450
Shader cores384
480512
96192
Texture units32
2432
1632
ROP'er16
816
416
Proces28 nm
40 nm28 nm40 nm40 nm
Core (shader) clock900 MHz
650 MHz800 MHz
810 (1620) MHz783 (1566) MHz
Memory clock891 MHz DDR3
900 MHz DDR3
900-1000 MHz GDDR5
1125 MHz GDDR5
810 MHz GDDR5902 MHz GDDR5
Memory bus128-bit
128-bit128-bit
128-bit128-bit
Memory bandwidth28.5 GB/s DDR3
28.8 GB/s DDR3
64 GB/s GDDR5
72 GB/s51.8 GB/s57.7 GB/s
Idle/max TDP15/65 W
10/44 W DDR3
11/60 W GDDR5
55 W Max.14/61 W106 W Max.
Pris850 kr.500 - 650 kr.800 kr.400 - 450 kr.650 kr.

Til forskel fra de sidste to Kepler-baserede lanceringer, har Nvidia sendt dette kort afsted uden den store fanfare. Vi har hørt at tilgængeligheden af GK107 GPU'en ikke er overvældende god og som vi før har sagt, så plejer Nvidia ikke at gøre så meget ud af sine entry-level lanceringer. Vort testeksemplar fra Afox er et godt eksempel på hvad vi kan forvente os af GeForce GT 640 DDR3.

Afox GeForce GT 640 DDR3



Ved første øjekast kan man forveksle GeForce GT 640 DDR3 kortet i halv højde med GeForce GT 430. Det lille PCB er ca. 15,2 cm gange 7 cm i størrelse og burde passe ind i selv de mindste kabinetter.

Afox' GeForce GT 640 kort bliver omtalt som en reference-clocket model med en hastighed på 902 MHz. Men det er ikke lige til. GeForce GT 640 er ikke ligefrem helt ny. Der er tre forskellige versioner listet på Nvidias OEM produktside og ingen af dem matcher det vi har i vor testbænk. I stedet repræsenterer denne lancering det retail produkt vi kommer til at se på butikshylderne, hvorimod de OEM-specifikke versioner vil blive skibet ud til diverse systemproducenter. I den lavere ende er Nvidias OEM GeForce GT 640 128-bit DDR3 model sig tættest op af retail udgaven, men det har en clock frekvens på 797 MHz, hvilket gør den betragteligt mere langsommere end vort 902 MHz eksemplar.

Som med OEM versionen kommer retail versionen med enten 1 eller 2 GB hukommelse. Vi kender allerede til én producent med et 2 GB kort; det vi har er dog en 1 GB version. Heldigvis er al DDR3-baseret hukommelse clocket til 891 MHz.


Afox' køler benytter et simpelt radialt design og minder om den du kan finde på et GeForce GT 430 eller et GT 440 kort.


Men her er noget nyt: tre skærmudgange på et low-end GeForce grafikkort. DVI, VGA og HDMI udgangene er i stand til at håndtere tre separate displays på samme tid. I modsætning til AMD's kort skal man ikke bruge en DisplayPort monitor eller en adapter for at bruge alle tre skærme. Vi ville foretrække tre digitale udgange, men det er forståeligt at inkludere et VGA stik på et entry-level grafikkort. Vi testede triple-monitor surround og havde ikke nogle problemer med at afvikle DiRT 3 i en 5760 x 1080 opløsning på laveste detaljegrad.


Afox' bundle inkluderer en brugermanual, driver CD samt et I/O beslag i halv højde. Producenten har vedlagt et par midlertidige tattoveringer, noget vi ikke har set i en grafikkortindpakning før.


Afox har fortalt os, at de forventer at sælge GT 640 kortet til en pris på $105, eller det der vil svare til ca. 800 danske kroner. Det er lidt over prisen på $99, som Nvidia gerne ville have kortet skulle koste. Med tanke på den skarpe konkurrence, mener vi, at prisen er lidt for høj. Men vi burde se prisen falde lidt henover de næste par måneder.

Lige nu siger rygtet på gaden, at tilgængeligheden af GK107 er begrænset. Selvom det ville virke naturligt, at de 28 nm-baserede GPU'er er billigere at producere i forhold til 40 nm chips, er det stadig et begrænset antal wafers, der forlader TSMC's fabrik med Nvidia som modtager.

Skrevet af Michael Larsen
Seneste opdateret den: