AfterDawn.com

Nvidia GeForce GTX 650 og 660 anmeldelse: Kepler til 900 og 1.800 kroner


Nvidia har lanceret GeForce GTX 650 og GeForce GTX 660 kortene og udfylder dermed et hulrum mellem GeForce GT 640 og GTX 660 Ti med nye Kepler chips. Er de to nye produkter mon i stand til at overgå konkurrenterne Radeon HD 7750 og 7850?

Det er lige godt et halvt år siden Nvidia lancerede sin næste-generations arkitektur med GeForce GTX 680, et kort der blev hyldet for sit imponerende lave strømforbrug i forhold til dets performance i spil. Efterfølgende har virksomheden udskiftet flere af sine ældre Fermi-baserede grafikkort med modeller som GeForce GTX 690, GTX 670, GTX 660 Ti og GT 640. AMD har svaret igen med performance-øgende driveropdateringer, prisnedsættelser og en ny boost indstilling for Radeon HD 7970 GHz Edition og Radeon HD 7950 Boost Edition. Grafikkortmarkedet er ganske enkelt brudt ud i en decideret priskrig. En situation som forbrugerne byder velkommen og noget vi ikke har set i lang tid.

Men uden nogen direkte konkurrenter til AMD's Radeon HD 7750 og Radeon HD 7850 kort, som kan fås til henholdsvis 800 og 1.400 kroner, har AMD haft en gylden tid for grafikkort til priser under 2.000 kroner. Men det er noget Nvidia vil lave om på nu med introduktionen af to grafikkort, som vil udfylde et hul i deres Kepler portfolio: GeForce GTX 650 til ca. 900 kroner og GeForce GTX 660 til ca. 1.800 kroner.

Vi vil gennemgå begge kort i denne artikel, men lad os starte med at tage et kig på GeForce GTX 650:

GeForce GTX 650

Du synes måske diagrammet ser bekendt ud. Det er samme GK107 GPU, som også benyttes på GeForce GT 640 kortet. Processoren har to SMX moduler med i alt 384 CUDA cores og 32 texture units. Det kan levere 16 full-color ROP'er per clock cyklus takket være to ROP klynger. Umiddelbart ser specifikationerne ud til at være nøjagtig magen til GT 640 kortet, men hvor er så forskellen?


GeForce GTX 650 har to særskilte fordele i forhold til GT 640: højere clockhastigheder og dobbelt så meget båndbredde til GDDR5 hukommelsen. GTX 650'ens 1058 MHz core clock er 158 MHz hurtigere end på GT 640 kortet, men det er i det store hele blot en lille forøgelse. Den virkelige årsag til performanceforbedringen skal findes i GDDR5 hukommelsen, som har dobbelt så meget båndbredde per clock cyklus i forhold til DDR3. Denne forbedring er essentiel i forhold til GTX 650 kortets potentiale til at konkurrere direkte mod AMD's Radeon HD 7750.

Lad os tage et nærmere kig på kortet:

GeForce GT 640GeForce GTX 650Radeon HD 7750GeForce GTX 550 TiGeForce GTS 450
Shader cores384384512
192192
Texture units323232
3232
ROP'er161616
1616
Proces28 nm28 nm28 nm40 nm40 nm
Core (shader) clock900 MHz1058 MHz800 MHz
900 (1800) MHz783 (1566) MHz
RAM clock891 MHz DDR31250 MHz GDDR51125 MHz GDDR5
1025 MHz GDDR5902 MHz GDDR5
RAM bus128-bit128-bit128-bit
192-bit128-bit
RAM båndbredde28.5 GB/s80 GB/s72 GB/s98.5 GB/s57.7 GB/s
Grafik RAM1 GB DDR31/2 GB GDDR51 GB GDDR51/2 GB GDDR51/2 GB DDR3
StrømstikIngen1 x 6-pinIngen1 x 6-pin1 x 6-pin
TDP65 W64 W55 W116 W106 W
Pris700 kr.900 kr.750 kr.825 kr.650 kr.

Du kan se hvor stor en fordel GTX 650 kortet har med den ekstra båndbredde i forhold til GT 640. Det ser også ud til at være GeForce GTX 450 kortet overlegen på næsten alle leder og kanter. Det burde klare sig godt mod Radeon HD 7750. Vi forventer at se en overbevisende performance i forhold til konkurrencen.

Priserne på GeForce GT 640 er for nyligt droppet fra 800 til 700 kroner, så der bedre er plads til det nye kort. Vi vil forhåbentligt se prisen ryge endnu længere ned, så et køb bedre kan retfærdiggøres i forhold til AMD's Radeon HD 6670 kort med GDDR5 RAM til 650 kroner.

Gigabyte GeForce GTX 650 Overclock (GV-N650OC-2GI)


Gigabytes GeForce GTX 650 kommer med 2 gigabyte GDDR5 RAM, en imponerende mængde når man tænker på prisen. Clockfrekvensen der ligger på 1111 MHz er 53 MHz hurtigere end referencespecifikationen, men hukommelsen følger de samme 1250 MHz. Bemærk, at GeForce GTX 650 ikke har Nvidias boost feature, så hastigheden øges ikke, medmindre man overclocker det manuelt.


Referencedesignet på GeForce GTX 650 har to DVI stik og en mini-HDMI udgang. Gigabyte har derudover tilføjet en analog VGA udgang.


Printpladen har samme 14 cm længde som Afox' GeForce GT 640 kort som vi tidligere har testet, men 650 kortet er 11,4 cm i fuld højde i stedet for halv højde. Det kræver et 6-pin strømstik, hvilket overrasker os lidt, idet referencekortet er rangeret med en TDP på 64 watt. Der er ingen SLI forbindelse, så du skal ikke regne med at kunne bruge det i en multi-kort konfiguration.


Dette produkt er udstyret med en stor heatsink og store 100 mm blæsere, som performer godt i vore støj- og temperaturmålinger. Blæserdækslet går udover kanten på kortet og får det til at se større ud, end det egentlig er.


Nu da vi ved hvad vi kan forvente fra GeForce GTX 650, så lad os tage et nærmere kig på det noget dyrere GeForce GTX 660.
Skrevet af Michael Larsen
Seneste opdateret den: