AfterDawn.com

OCZ's Vertex 4 erstatter et i forvejen hurtigt flagskib


OCZ prøver noget nyt med lanceringen af Vertex 4, idet det ikke er en SandForce-baseret SSD. Virksomhedens seneste flagskib er udstyret med en Indilinx Everest 2 controller, som har formået at imponere os. Kan Vertex 4 overgå SSD'er som 520, m4 og Samsung 830?

OCZ's Vertex 4 blev først fremvist på dette års CeBIT messe og nu er den så på vej ud i butikkerne. Drevet er baseret på Everest 2 controlleren, som vi første gang fik lejlighed til at se i Las Vegas på CES messen. OCZ ønsker ikke alene at komme med en ny flagskibs SSD, Vertex 4 repræsenterer også OCZ's ønske om at kunne adskille sig fra de andre producenter på et marked, der er domineret af mange af de samme få integrerede komponenter.



OCZ introducerede sin første SSD baseret på SandForces teknologi for et par år siden i Vertex 2, efterfulgt af Vertex 3'en som er udstyret med en generation to af controlleren. Det var sjovt at se hvordan en relativ lille virksomhed var i stand til at outperforme Intels drev, en organisation der har ændret markedet for lagerprodukter med sin egen X25-M. Men succesen som SandForce partner blev udvisket af det faktum, at mange andre konkurrenter fik adgang til samme silicium, så de kunne komme med deres egen fortolkning af en opskrift, som OCZ kun få uger tidligere præsenterede.

I dag er det kun en håndfuld producenter der sælger SSD'er med sin egen controllerhardware, NAND flash og firmware. Resten får komponenterne lavet ude i byen. Derfor har vi også set en masse forskellige SandForce-baserede drev i vore laboratorier. Ikke overraskende er OCZ ikke så begejstret for at blive sat i samme bås, som alle de andre producenter, der har meget ensartede produkter. Der er ganske enkelt ikke ret mange måder man kan adskille sig fra konkurrenterne på.

I søgen på uafhængighed

SandForce skal selvfølgelig have sin retmæssige anerkendelse, for at give producenterne mulighed for at lave en billig høj-performance SSD, uden at skulle investere i controllerteknologi (vel nok den største forhindring når det gælder solid state lagring). Men den resulterende lighed mellem OCZ's egne SandForce-baserede drev og alle andre, affødte nødvendigheden i en kursændring.

For lidt over et år siden annoncerede OCZ sin intention om at opkøbe Indilinx. Selvom den koreanske virksomhed ikke ligefrem havde begejstret entusiaster med sine hidtidige forsøg, var den indlejrede/CE-orienterede controller den mest prominente nævnelse i annonceringen, hvilket antydede et fokus på mobile enheder.



For nyligt blev vi præsenteret med et 512 GB Octane drev baseret på Indilinx' Everest controller og den SSD formåede faktisk at imponere os. Dens performance var tæt på at være spektakulær, men i forhold til prisen var det ikke så fantastisk et køb. Vi så dog med drevet, at OCZ ønskede at styre Indilinx mod produkter til power useren.

Med Vertex 4 ser det ud til at den målsætning har båret frugt. Den Everest 2 controller vi så på CES, har nu fundet vej til et aktuelt produkt.. altså Vertex 4. OCZ er så selvsikker på sin egen bedrift, at de har besluttet at erstatte det allerede hurtige Vertex 3 drev med et de selv synes er bedre.

Mød Vertex 4, baseret på Everest 2



OCZ har med vilje været hemmelighedsfulde hvad angik de dybeste tekniske detaljer i Everest 2 controlleren. Vi ved dog, at de mest betydningsfulde features er uændrede fra den tidligere generation. Ligesom forgængeren er Everest 2 endnu en otte-kanals controller baseret på en dual-core ARM processor. Den har et dedikeret DRAM array til datacache og oprydningsoperationer.



Som med Octane drevet, så benytter OCZ en 64 Gb ONFi 2.2 NAND produceret på en 25 nm node. På vort 256 GB eksemplar repræsenterer hver af de 16 memory pakker 16 GB kapacitet (2 x 8 GB).

256 GB producent specifikationOCZ OctaneOCZ Vertex 3OCZ Vertex 4
NAND64 Gb 25 nm, ONFi 2.2
4 KB random read35 000 IOPS85 000 IOPS90 000 IOPS
4 KB random write25 000 IOPS60 000 IOPS85 000 IOPS
128 KB sekventiel read480 MB/s550 MB/s535 MB/s
128 KB sekventiel write310 MB/s520 MB/s380 MB/s


Forskellen i controllerteknologi viser sit ansigt allerede i OCZ's egne specifikationer. Sammenlignet med Vertex 3 har drevet vi kigger på i denne artikel en højere IOPS, men samtidigt en langsommere sekventiel dataoverførsel (selvom det dog stadig overgår Octane drevets evner på alle leder og kanter).

Vertex 4
producent specifikationer
128 GB256 GB512 GB
DRAM cache512 MB512 MB1 GB
512 B random read120 000 IOPS120 000 IOPS120 000 IOPS
4 KB random read90 000 IOPS90 000 IOPS95 000 IOPS
4 KB random write85 000 IOPS85 000 IOPS85 000 IOPS
128 KB sekventiel read535 MB/s535 MB/s535 MB/s
128 KB sekventiel write200 MB/s380 MB/s475 MB/s


Sekventiel skrivning er den eneste specifikation der virkelig ændrer sig, afhængig af drevstørrelse.
Skrevet af Michael Larsen
Seneste opdateret den: