AfterDawn.com

Plextor M5 Pro 256 GB anmeldelse: 19 nm NAND og Marvells nyeste


I kølvandet på sit M5S har Plextor sendt os M5 Pro. Spækket med ny teknologi, såsom 19 nm NAND og den nyeste Marvel controller, har virksomhedens flagskib været værd at vente på. Men hvordan klarer det sig mod konkurrenterne?

Det er ikke så længe siden Plextor sendte M5S på gaden, men da et 256 GB M5 Pro (PX-256M5P) landede på dørtærsklen, var vi spændte på at smide det i testbænken, specielt fordi M5S klarede sig så godt i vore tests, på trods af, at det er markedsført som en billig-model. Vi startede derfor ud med høje forventninger.

M5 Pro er et performance-orienteret produkt og hardwaren inden i indikerer, at vi bør forvente drevet indfri og måske ligefrem overgå vore forventninger. Eksempelvis gør M5S drevet brug af 25 nm synkron NAND fra Micron i kombination med Marvells 88SS9174-BLD2 controller, mens M5 Pro benytter 19 nm Toggle-mode DDR fra Toshiba og en mere moderne Marvel 88SS9187-BLD2 processor.


At se Toshibas 19 nm MCL flash i et retail produkt på nuværende tidspunkt, er ganske enkelt usædvanligt. Masseproduktionen blev først startet i juli måned på Yokkaichi fabrikken i Japan. Et spørgsmål trænger sig dog på, idet den mindre node kan have en negativ indflydelse på skriveholdbarheden på Plextors nyeste og bedste drev. Det graver vi dybere i lige om lidt.

M5 Pro kommer også med Plextors egen firmware, som er tweaket og tunet til at levere en god performance i de områder, som virkelig betyder noget.

Udover en bedre performance end M5S drevet, har M5 Pro også understøttelse af full drive kryptering via AES-256 og de seneste 128-bit error correction koder. En fem-års garanti følger drevet og giver kunderne en tiltro til produktet, som vi også har set det fra Intel.

Plextor kommer med følgende påstand om M5 Pro drevet:

"M5 Pro har et unikt double-data beskyttelsessystem, som beskytter integritet og fortroligheden af dine data. For at bekræfte at hvert stykke data er lagret med 100% nøjagtighed, benyttes den nye 128-bit error correctino kode; denne understøttes af en unik Robust Data Hold-out algoritme i Plextors eksklusive firmware. Algoritmen sørger for, at dataene kan læses med meget høj nøjagtighed, selv efter længere tids brug. Med hensyn til datafortrolighed, understøtter M5 Pro drevet full drive kryptering med en Advanced Encryption Standard (AES) 256-bit algoritme, via en AES-valideret Marcell controller. Ved hjælp af 128-bit error correction systemet, som Marvells controller kommer med, vil M5 Pro automatisk tjekke og rette nøjagtigheden af den data der bliver læst fra flashhukommelsen."


"Drevet er blevet udførligt testet under udviklingsperioden ved hjælp af verdens mest avancerede SSD testfaciliteter, som garanterer en høj stabilitet. Det endelige design blev godkendt af Plextors strikte enterprise-grade Zero Error standard, via 400 enheder og 500 timers kontinuerlige tests, som ikke gav en eneste fejl eller svigt. Før hver enkel M5 Pro SSD forlader fabrikken, sendes de igennem en skrap burn-in test under høje temperaturer."

Der er vist ingen tvivl om at virksomheden sigter efter at drevene skal have et ry for stor pålidelighed. Plextor hævder også, at drevet har en MTBF (Mean Time Before Failure) udsigt på mere end 2.4 millioner timer.


Plextor sælger M5 Pro i tre forskellige størrelser: 128, 256 og 512 GB. Bemærk at tallene i klammerne herunder stammer fra Plextors M3P serie.

 PX-128M5PPX-256M5PPX-512M5P
ProcessorMarvell 88SS9187-BLD2
DDR RAM buffer256 (256 x 1)512 (256 x 2)768 (1 x 512 and 1 x 256)
NANDToshiba 19 nm MLC Toggle-mode NAND
Formatteret kapacitet 238 GiB 
InterfaceSATA 6Gb/s
Form factor 2.5", 7 mm2.5", 7 mm2.5", 7 mm
Command set supportTRIM, S.M.A.R.T., NCQ, ATA/ATAPI-8
Data krypteringAES
GarantiFem år
Sekventiel read (MB/s)540 [535]540 [540]540 [535]
Sekventiel write (MB/s)340 [350]450 [420]450 [450]
4 KB random read (IOPS)91 000 [75 000]94 000 [75 000]94 000 [56 000]
4 KB random write (IOPS)82 000 [69 000]86 000 [68 000]86 000 [34 000]

Der er en "Ninja" limited edition udgave af M5 Pro'en, som kommer med i et rødt hus med indgraveret shuriken grafik, men desværre er det utroligt svært at opstøve. Vi vælger alligevel at smide et billede af drevet her, så mundvandet kan få frit løb.

Skrevet af Michael Larsen
Seneste opdateret den: