Radeon HD 7990 vs GeForce GTX 690: Frem med de store kanoner
EVGA sendte for nyligt det GeForce GTX 690 kort vi har haft liggende i månedsvis i vort amerikanske laboratorie, til vore tyske kolleger. De ville nemlig se hvordan det kunne klare sig mod HIS' kommende 7970 X2 og PowerColors Devil13 HD7990, som begge er dual-Tahiti boards, der forsøger at kæmpe om titlen som verdens hurtigste grafikkort.
For et par uger siden fik vor tyske kontor eksklusivt HIS' nye flagskib, 7970 X2 (bemærk at de ikke kalder det Radeon HD 7990). Da vi har PowerColors Devil 13 HD7990 6 GB kort liggende såvel som et GeForce GTX 690 fra EVGA, har vi tænkt os at kåre årets hurtigste grafikkort.
Har det nogen betydning for dig? PowerColors grafikkort svinger lidt i pris. Vi har set det til priser mellem 7.500 kroner til 8.500 kroner, men det er svært at opstøve i både Danmark og Amerika. HIS' grafikkort er endnu ikke blevet sluppet løs i handlen. Det eksemplar vi har fået lov at låne, er blot et af meget få fra en begrænset produktion (det kommer vi ind på sidst i artiklen). EVGA's Nvidia-baserede model er den eneste vi har kunnet finde med en rimelig tilgængelighed og det har vi ligeledes set til priser i omegnen 7.500 til 8.500 kroner. Det er nok for dyrt for de fleste, men de skal have ros for at det i det mindste er tilgængeligt.

Med sin factory overclock er PowerColors Devil13 HD7990 6 GB meget tæt på GeForce GTX 690 i vore performance-orienterede tests. HIS' 7970 X2 kort blev fremvist på Computex messen og det er endelig ved at være klar til handlen (måske). Højere clock rates skulle sørge for at dette HIS kort er det hurtigste grafikkort på markedet. Men er benchmarkene enige? Lad os tage et nærmere kig på hvordan de tre kort ser ud på papiret først.
Grafikkort | |||
---|---|---|---|
HIS 7970 X2 | PowerColor Devil13 HD7990 6 GB | EVGA GeForce GTX 690 | |
Shader units | 2 x 2048 | 2 x 2048 | 2 x 1536 |
GPU clock rate | 1050 MHz | 925 / 1000 MHz | 915 MHz +Turbo |
ROP'er | 2 x 32 | 2 x 32 | 2 x 32 |
GPU'er | 2 x Tahiti XT | 2 x Tahiti XT | 2 x GK104 |
Transistorer (milliarder) | 2 x 4.31 | 2 x 4.31 | 2 x 3.54 |
Hukommelse | 2 x 3 GB | 2 x 3 GB | 2 x 2 GB |
Memory bus | 2 x 384-bit | 2 x 384-bit | 2 x 256-bit |
Memory clock rate | 1500 MHz | 1375 MHz | 1502 MHz |
Teknisk set ser det ud til at HIS modellen har en fordel. Hvis specifikationerne kan omsættes i ægte performance og hvis micro-stuttering ikke er et problem for AMD, så kunne det gå hen og tage titlen. Vi så allerede i artiklen GeForce GTX 690 anmeldelse: Test af Nvidias sexede grafikkort, at Nvidia har lagt et stort stykke arbejde i at skabe et hurtigt, graciøst og stille grafikkort med GeForce GTX 690. Det bliver svært at slå.
Skrevet af Michael Larsen