AfterDawn.com

Samsung 840 Pro SSD: Større hastighed, lavere strømforbrug og Toggle-Mode 2.0


Samsung bryder folien på sit nye flagskib 840 Pro SSD. Den byder på en bedre performance, et lavere strømforbrug, fem års garanti og en aggressiv prissætning. Er sådan en overbevisende en mikstur af fordele virkelig mulig i så pakket et marked?

Der var engang, hvor SSD lanceringer var en sjældenhed og noget stort. Controller teknologien ændrede sig hele tiden. NAND processerne skrumpede. En ny SATA grænseflade blev introduceret og sørgede for fantastiske performanceforbedringer.

Det var dengang. Virksomheder såsom SandForce og Marvell har gjort det nemmere for producenterne at tage en controller, noget flash hukommelse og en standard firmware og med det, lave sit eget lynhurtige solid state drev.

På den ene side er det rigtig godt nyt. Al den konkurrence betyder at SSD producenterne må kæmpe for dine penge. Det har vi set i form af lavere priser, længere garantier, bundles og tilbehør. På den anden side er vi noget mere varsomme, når et nyt drev med velkendte komponenter bliver smidt i en af vore testbænke.

Heldigvis er det vi har foran os i dag noget mere interessant. Vi har nye NAND, en ny hukommelsesgrænseflade og en ny firmware, som alt sammen udgør Samsungs nye SSD klient flagskib: 840 Pro.


840 Pro er designet til at skulle erstatte Samsungs 830, et drev der blev hyldet for sin pålidelige performance, den ofte konkurrencedygtige pris og et imponerende lavt strømforbrug. Virksomheden hævder at de har hævet niveauet endnu engang og det gøres på en række områder.

I skrivende stund er Samsung den eneste producent med et SATA 6 Gb/s-kompetent drev på markedet, udelukkende bygget med sine egne komponenter. Det er ret imponerende at tænke på, selv næsten et år efter 830'en først dukkede op. Intel har stadig ikke sin egen 6 Gb/s controller. Crucial, som benytter Microns NAND, bruger Marvell controllere. Toshiba har for nyligt lanceret THNSNF serien med sin egen 19 nm flash og controller, men det er stadig kun en OEM-familie, som vi endnu ikke har testet her i laboratoriet. Alle andre producenter benytter en kombination af forskellige controller- og hukommelseskomponenter fra andre virksomheder.

Selvom Samsung er i denne unikke position, skal de stadig kunne hamle op med den potente konkurrence. Introduktionen af SSD'er som OCZ's Vertex 4 og Plextors M5 Pro har flyttet grænserne til hidtil usete højder, uden at det er gået ud over kompressionen, som alle SandForce-baserede drev er afhængig af for deres pæne performance.


Hvad er der så specielt ved 840 Pro? Ja se, Samsung er noget fåmælt med hensyn til specifikationerne for det nye flagskib. Ikke overraskende. De producenter med deres egen SSD opskrift er normalt meget hemmelighedsfulde om hvad ingredienserne helt nøjagtigt er. Heldigvis valgte virksomheden at dele noget mere information med os, kort før lanceringen, om deres kommende produkter under en SSD event i Korea, hvor vi har et par repræsentanter.


830 drevene, som blev lanceret sidste år, benytter en controller som Samsung kalder MCZ, baseret på et triple-core ARM9-baseret design og en hastighed på 220 MHz med en otte-kanals NAND arkitektur. 840 Pro, som vi anmelder her i dag og 840 som vi også snart kigger på, benytter begge en opdateret MDX controller, ligeledes med en otte-kanals arkitektur.



En overgang til tre ARM Cortex-R4 kerner som opererer i en hastighed på 300 MHz giver angiveligt processoren nok muskelkræfter til at forbedre performancen, selvom Samsung introducerer et par nye features, såsom full-drive kryptering via AES-256. Førhen var det kun muligt på enterprise-orienterede SSD'er.

Samsungs nyeste solid state drev er også udstyret med 512 MB LPDDR2-1066 cache; 830 havde 256 MB LPDDR2-800.


Med tanke på, at 840 Pro er rettet mod entusiast-markedet, så er det ikke så underligt at det i første omgang kun kommer i følgende tre størrelser: 128, 256 samt 512 GB. De to største modeller kommer begge med 512 MB cache, mens 128 GB modellen kun kommer med 256 MB.

Virksomheden fortæller os også, at der er en 64 GB model på vej, men de har ikke forsynet os med yderligere detaljer.


Selvom de ikke er meget for at afsløre alt for mange detaljer om deres nyeste design, så er Samsung stolte over, at 840 Pro er udstyret med en anden-generations multi-level cell Toggle-mode DDR NAND med en grænseflade der skulle kunne klare op til 400 Mb/s. Det er tre gange hurtigere end med Toggle-mode 1.0.

Udover denne udvikling, har Samsung fortalt os at de har fremstillet sin anden-generations Toggle-mode flash på en 21 nm proces. Den tidligere NAND generation blev lavet på 27 nm processen.

Vor 512 GB eksemplar inkluderer otte kredse markeret med K9PHGY8U7A-CCK0. Ifølge Samsungs dekode-nøgle indikerer P'et en MLC die konfiguration der følger det oktale talsystem, mens "HG" fortæller os, at printet er udstyret med otte 64 GB chips, som i alt resulterer i en total på 512 GB.
Skrevet af Michael Larsen