AfterDawn.com

Skal du opgradere fra harddisk til SSD?



Overvejer du at købe en ny processor til din næste maskine? Hvad med et nyt grafikkort? Har du gjort dig nogle tanker omkring dit lagringssystem? Vi fortæller dig i denne artikel, hvorfor det kan være en god idé, at bygge dit næste system med solid-state teknologi.

Entusiaster der har fået fingre i et SSD drev og har mærket forskellen, har ingen intention om at gå tilbage til mekaniske harddiske som systemdrev igen. Fordelene ved flash-baseret lagring kan der ikke ses bort fra. Deres svagheder (betydeligt højere priser og relativ lille kapacitetsevne) er noget der langsomt forbedres med tiden.

På den anden side får du ubetydeligt korte søgetider, meget høje datahastigheder og fremragende I/O performance med en SSD. Men vi skal heller ikke glemme den mekaniske robusthed, det lave strømforbrug og det lave støjniveau.

Der er mange producenter som nærmest oversvømmer markedet med SSD drev i dag og den gennemsnitlige forbruger har svært ved at se forskel på de gode og de ringe produkter. Men selv de sløveste SSD drev er langt hurtigere end traditionelle mekaniske drev.



SSD'er: Fordele og ulemper

Her støder vi på et problem. Det er svært at demonstrere fordelene med en SSD i de benchmarks vi typisk benytter, i artikler der måler performance på processorer og grafikkort. Derfor har folk, som ikke anser sig selv for at være en hardware ekspert, svært ved at se hvorfor de skal spendere lidt ekstra for et drev med lavere kapacitet. Specielt hvis de ikke har brugt en før.

Eksempelvis er jeg lige blevet bedt om at se en liste igennem med pc komponenter, som et barn til en god ven ønsker sig til sin fødselsdag. Der var en Sandy Bridge processor, 4 GB RAM, et godt grafikkort og et par andre gode tilføjelser. Men selvfølgelig var der ikke afskygningen af solid-state lagring på listen. Jeg forsøgte at forklare, at med det budget, ville det give mere mening, at undvære et par hundrede megahertz i clockfrekvens på processoren samt på det fra fabrikken overclockede grafikkort, for at tilføje et 64 GB boot drev og samtidigt beholde harddisken som datadrev.

Få dage efter blev pc'en konfigureret og bygget i en lokal pc forretning, uden en SSD. I stedet kom den med en harddisk der var dobbelt så stor.

Fact check

Ens opfattelse er generelt set baseret på to begribeligt sammenlignelige numre. En 2 TB disk der spinner med 7200 RPM lyder imponerende, når nu den gamle kontor pc kom med en 120 GB, 5400 RPM model. Selv den evolutionelle vej, som interfacet har gennemgået, lyder mere imponerende end det i virkeligheden er. "Wow, 300 MB/s er gammelt og nu kan jeg få 600 MB/s?" Hvis blot det var så let, ikke sandt?

Der er to problemer her. For det første, er der de mennesker, der ikke regner med, at en SSD kan tilføje noget mærkbar forbedring i deres applikationer. For det andet, så bliver folk afskrækket af de små lagringskapaciteter og den høje pris og det afholder dem fra at give solid-state teknologien en chance.

Lad os understrege det igen. En SSD, uanset hvilken du vælger, kan løbe om hjørner med alle mekaniske diske. For at illustrere dette vil vi sammenligne en SSD med en populær harddisk i samme test system
Skrevet af Michael Larsen
Seneste opdateret den: