AfterDawn.com

Er Tahiti LE en billig billet til et 3D-accelereret paradis?


Vi ser i dag på et kort imellem to verdener. Modelnummeret antyder en relation til Pitcairn-familien, men kortet er baseret på AMD's nyere Tahiti-GPU. Spørgsmålet er, om den opfører sig som sine navnefælles, eller som den kraftfulde motor den har under hjelmen? Læs videre og få svar på spørgsmålet.

Den enes affald kan være en andens skat. Ikke alle af AMD's Tahiti GPU'er, til Radeon HD 7900-serien, er fuldt funktionsdygtige og kan omdannes til Radeon HD 7970'ere. Nogle af dem, har ikke engang nok fungerende bits til at blive nedjusteret til Radeon HD 7950'ere, men det er ikke ens betydning med at de er værdiløse.

De velfungerende blokke i disse handicappede grafik-processorer, burde fungere lige så godt som dem i AMD's bedre-forarbejdede GPU'er. Hvilket er årsagen til, at producenter som TUL Corporation bruger Tahiti LE-dele i specialudviklede udgaver af Radeon HD 7870. Tre selskaber sælger de TUL-baserede grafikkort: PowerColor (ejet af TUL), VTX3D (også ejet af TUL) og Club 3D. Vi tager i dag et nærmere kig på kortet fra PowerColor.



Det mest åbenlyse spørgsmål er: Hvad er helt præcis forskellen på en af disse specielle Radeon HD 7870'ere og en almindelig Radeon HD 7950? Vi kan som udgangspunkt tage et nærmere kig på blokdiagrammet over Tahiti LE-grafikprocessoren.



En fjerdedel af GCN (Graphics Core Next)-klyngerne er deaktiveret, hvilket skærer chippens antal af ALU'er ned fra 2.048 til 1.536 aktive shader-enheder. Hver GCN-udregningsenhed er desuden forbundet til fire teksturenheder, så når otte af GPU'ens 32 CU'er bliver deaktivere, sker det samme for 32 af dens teksturenheder. Resultatet heraf er, at Tahiti LE har 96 i stedet for 128 teksturenheder.

GPU'ens back-end er uafhængig af shader-kernerne, så AMD valgte at lade alle otte ROP-klynger være tændt, hvilket giver op til 32 fuldfarvet raster-operationer per clock-cyklus. De har dog skåret ned på Tahiti LE's maksimale hukommelsesbåndbredde, ved at omgå to af de i alt seks 64-bit controllere. I stedet for et samlet interface på 384-bit, som du får med en Radeon HD 7950 og 7970, må dette kort nøjes med en 256-bit-forbindelse. Indsnævringen af hukommelsens bus har også en anden bivirkning: Det begrænser kapaciteten fra 3 til 2 GB GDDR5-RAM. Som kompensation for dette, har PowerColor øget hukommelsens clockfrekvens fra 1.250 MHz til 1.500 MHz, hvilket løfter den maksimale båndbredde helt op til respektabelt 192 GB/sek.

En standard GPU-frekvens på 925 MHz er heller ikke dårligt, sammenlignet med en Radeon HD 7950's 800 MHz. Med AMD's Boost-funktion kommer den nye chip ofte op og køre med maksimalt 975 MHz.

Det bliver selvfølgelig mest interessant, at sætte dette kort op i mod den originale Radeon HD 7950. Tag et kig på deres respektive specifikationer, sammen med nogle af de andre kort, der konkurrerer om pladsen i din mellemklasse-til-high-end gaming-pc.

PowerColor HD7870 PCS+ Myst Edition (Tahiti LE)
Radeon
HD 7850
Radeon
HD 7870
PowerColor
HD7870
Myst Edition
Radeon
HD 7950
Radeon
HD 7950
Boost Edition
GeForce
GTX 660Ti
GeForce
GTX 670
Shader- enheder1.0241.2801.5361.7921.7921.3441.344
ROP'er3232323232
2432
GPUPitcairnPitcairnTahitiTahitiTahiti
GK104GK104
Hukommelses-
størrelse
2 GB2 GB
2 GB3 GB3 GB
2 GB2 GB
Hukommelses-
båndbredde
256-bit256-bit256-bit384-bit384-bit
192-bit256-bit
GPU-clock860 MHz1.000 MHz925 MHz/
975 MHz
800 MHz850 MHz/
925 MHz
915 MHz
+ Boost
915 MHz
+ Boost
Hukommelses-
clock
1.200 MHz1.200 MHz1.500 MHz1.250 MHz1.250 MHz
1.502 MHz1.502 MHz
Skrevet af Martin Graversen
Seneste opdateret den: