AfterDawn.com

Western Digitals sjette-generation Raptor


Western Digital har forsynet os med sin nyeste VelociRaptor, en 1 TB opdatering til det der allerede var den hurtigste 3.5" harddisk på markedet. Andre konkurrerende mekaniske disk drev overgås igen på rå performance.

Western Digital skrev tilbage i 2003 et nyt kapitel i historiebøgerne over lagring, da de introducerede den første Raptor disk. Den 3.5 tommer store harddisk lignede mange af sine konkurrenter, men skilte sig ud på et performance-forbedret punkt: WD360GD på 37 GB var den første forbruger-fokuserede harddisk med en spindelhastighed på 10.000 RPM. En hastighed der ellers kun var forbeholdt dyre enterprise diske med et SCSI interface. I stedet for SCSI (eller det dengang allestedsnærværende IDE interface) benyttede Western Digital SATA grænsefladen, endnu et dristigt tiltag fra virksomheden.

Raptor diskens indvolde var også ukonventionelle. Hvis man pillede den fra hinanden, ville man finde et IDE interface. SATA tilslutning skete via en Marvell-baseret IDE-til-SATA bro. Heldigvis hæmmede denne bro-chip ikke i mærkbar forstand diskens SCSI-lignende performance. Western Digitals WD360GD blev benyttet i konfigurationer, hvor dens I/O performance gav mening, eksempelvis til videoredigering. Prisen var høj, men sammenlignet med lignende SCSI-baserede diske var den betragteligt lavere.


Fra Raptor til VelociRaptor

I 2008 blev VelociRaptor arvtageren efter tre generationer af Raptor diske. Den beholdt sin 10.000 RPM spindelhastighed med dens 3.5" platter blev erstattet med 2.5" platter, på trods af at disken fortsat beholdt sin 3.5" form factor og dermed kunne nyde godt af en forbedret passiv køling. IDE-til-SATA bro-chippen blev droppet allerede i generation to af Raptor serien, så VelociRaptor har naturligvis et medfødt SATA interface.

Efterhånden som SCSI blev umoderne, blev den relativt kølige og strømvenlige VelociRaptor model benyttet i flere scenarier, lige fra performance-orienterede desktop PC'er og til business-class arbejdsstationer samt små business servere.

I 2010 fordoblede Western Digital VelociRaptorens kapacitet til 600 GB og båndbredden blev opgraderet til 6 Gb/s. Men et spørgsmål er begyndt at trænge sig på. Vil WD fortsat lave nye diske i familien, nu hvor den møder hård konkurrence fra de meget hurtigere SSD'er?

Ja, åbenbart. Western Digital har for nyligt lanceret en opdateret generation af VelociRaptorer, som vi begyndte at teste så snart det landede i vort tyske laboratorium. Den største af modellerne har en kapacitet på 1000 GB og producenten hævder, at denne har en performance der er 25% bedre end sin forgænger. Ældre VelociRaptorer havde ikke noget problem med at udklassere andre SATA-baserede diske, så familien har fået et ry for at være de hurtigste desktop diske på markedet. Derfor er vore forventninger til WD1000DHTZ naturligvis høje.
Skrevet af Michael Larsen
Seneste opdateret den: