AfterDawn.com

Med få undtagerlser leverer Windows 8 samme spiloplevelse


Ud af de 10 spil vi har benchmarket, er der kun et af dem der udviste en betydelig forskel ved overgangen til Windows 8 fra Windows 7 og kun på Nvidias GeForce GTX 660. Spillet var Borderlands 2, hvor den gennemsnitlige frame rate gik ned fra 86.6 til 81 FPS. Det er dog ikke værd at bekymre sig om, så længe frame raten ligger helt deroppe. Det bemærker man ikke.


Det var et større problem med Sleeping Dogs, som ikke virkede i Windows 8 med høje grafikindstillinger. Mange af modellerne i spillet forsvandt ganske enkelt. Heldigvis dukker geometrien op igen, hvis du skruer ned for detaljegraden. Det er ikke optimalt, men det er en løsning lige for nu,

Ser vi bort fra disse par uheldige oplevelser, så er performance under Windows 8 stort set ikke til at skelne fra Windows 7. Den lille forskel der kan være er næsten umulig at bemærke under gameplayet. Vi forventer også, at eventuelle kompatibilitetsproblemer hurtigt vil blive patchet af spiludviklerne.

Vi hev fat i Chuck Walbourn, som er ledende softwareingeniør hos Microsoft, for at høre hvordan Microsoft har båret sig ad med at lave en så problemfri overgang til Windows 8. Han minder os om, at virksomheden udfører et ton af kompatibilitetstests selv. Han pegede os også i retning af en MSDN artikel, hvor det beskrives, at opdateringer til operativsystemet, som før krævede en servicepakke, nu kan gøres tilgængelig på Windows Update meget hurtigere. Det er derfor muligt for Microsoft at forbedre kompatibiliteten indenfor ganske kort tid med den nye leveringsmekanisme.

Chuck forfattede også en god blog postering til udviklerne tidligere i år, som forklarede hvordan de sikrer bedst mulig kompatibilitet fremover. Alt lige fra et større fokus på Direct3D 11 og dets features, som sikrer understøttelse af ældre grafikkortarkitekturer til at gå over til moderne kompilere. Noget som de uafhængige udviklere sikkert allerede ved, men som entusiaster måske synes er interessant læsning.

Selvom Microsofts nye brugergrænseflade har mødt en del kritik, så kan vi i det mindste være glade for at performance og kompatibilitet generelt set er ret godt i det nye operativsystem. Andre bekymringer, der eksempelvis omhandler Microsofts Windows Store, må vi vente med at se, hvad det ender med
Skrevet af Michael Larsen