AfterDawn.com

World of Warcraft: Mists of Pandaria anmeldelse


I begyndelsen af efteråret, lancerede Blizzard den fjerde udvidelse til det både virtuelt og økonomisk store MMORPG (massive multiplayer online role playing game) World of Warcraft: Mists of Pandaria. Historien virker ikke som den mest åbenlyse fortsættelse til Warcraft-universet, men det er til dato den største og mest omfattende udvidelse.

De tre forrige udvidelser, The Burning Crusade, Wrath of the Lich King og Cataclysm, byggede i høj grad videre på Warcraft-universets velskrevne baggrundshistorie. Til sammenligning foregår Mists of Pandaria på et helt nyt kontingent og med en ny pandarace, hvilket som sådan fungerer meget godt. Jeg forstår bare ikke hvordan pandaerne, der i sin tid blev introduceret som en aprilsnar, kan få hovedrollen i en hel udvidelse.



Traditionstro har Blizzard endnu engang trykket på reset-knappen med udgivelsen, så uanset om du har flere års spilletid eller kun brugt et par dage på at nå level 85, bliver dit udstyr hurtigt skiftet ud, på vejen til level 90. Du kan derfor overveje, at give dig i kast med den nye pandarace og/eller den nye og mere alsidige munkeklasse.



Det er med andre tid til at tage vandrestøvlerne på, og udforske det mystiske land, give dig i kast med en utal af nye quests, nye dungeons, nye raids, nye world bosser, nye battlegrounds, nye PVP-arenaer, samt de helt nye features kaldet scenarios, challenge mode og pet battle system.

Velkommen til Pandaria
Pandaria er et nyopdaget kontingent i Azeroth, som har lagt skjult i en tæt tåge fra den krigsramte omverden i mere end 10.000 år. De indfødte pandaer er et fredeligt folkefærd, der foretrækker at slappe af og drikke øl, men hvis det bliver nødvendigt, kan de i bedste Kung Fu Panda-stil forsvarer sig i mod det meste.



Mists of Pandaria-udvidelsen begynder med et forlig af både et Horde- og et Alliance skib, hvor de overlevende tilfældigt strander på Pandarias kyst. Med tydelige referencer til irakkrigen, sender både Horde og Alliance forstærkninger til det nye land, da det er rigt på vigtige mineraler så som olie.



Pandaerne er skeptiske overfor de fremmede Horde- og Alliance-fraktioner, der hurtigt danner alliance med henholdsvis den lokale abelignende Hozen- og fiskelignende Jinyu-race. Problemerne trapper dog hurtigt op for de stakkels indfødte. De har nemlig af god grund lært, at leve et barmhjertigt, tålmodigt og kærligt liv, for under overfladen af Pandaria lever den rene ondskab kaldet Sha.



Disse onde ånder lever af vrede, frygt og tvivl, og med opsejlingen af en krig imellem Horde og Alliance på pandaernes dørtrin, vokser Sha eksponentielt til en fælles fjende for dem alle. På samme tid vækkes pandaernes forhistoriske fjende Moguerne også til live. Selv om vi nu har flere fysiske fjender, er det tydeligvis vores fraktioners indbyrdes foragt og vold, der har vækket de ondskabsfulde fjender til live. Hvilket om man kan lide det eller ej, drager paralleller med den menneske skabte globale opvarmning.

Uden at forholde sig til Warcraft-universets eksisterende historie, er der pludseligt lagt op til et væld af konflikter, kampe og moralske dilemmaer.

Indholdsfortegnelse

  1. 1. Introduktion
  2. 2. Leveling i Pandaria
  3. 3. Det uendelige slutspil
  4. 4. Grafik og konklusion
Skrevet af Martin Graversen