AfterDawn.com

Anmeldelse: ZOWIE GEAR EC1 eVo til seriøse FPS-gamere


Efteråret er for alvor på vej, og det er tid til at forbedrede sig på de lange og kolde aftener foran computerskærmen. Det mest uundværlige våben i de kommende virtuelle krige er uden tvivl den fysiske mus, og med en halvkold sommer og sandsynligvis flere lange vintre på bagen, er det måske tid til at skifte din trofaste følgesvend ud med en nyere model. I den forbindelse, tager vi i dag et nærmere kig på Gaming-tilbehørsproducenten Zowie Gears nye skud på stammen kaldet EC1 eVo, som i høj grad er tiltænkt gamere med hang til first-person-shooters.



Zowie Gear er relativt nye i faget af gaming-tilbehør, men de har til gengæld etableret et solidt samarbejde med nogle af de mest succesfulde professionelle gamere verden over. Hvoraf den mest prominente er den pensionerede CS 1.6-spiller Emil 'HeatoN' Christensen, som blandt andet har været med til at udvikle musene EC1 og EC2, samt de nye og forbedrede udgaver EC1 eVo og EC2 eVo. Forskellen på de to modellernumre er udelukket størrelsen, hvor EC2'eren er knap 20 % mindre end EC1'erns dimensioner på 128 x 43 x 66 mm. Begge modeller er i øvrigt tilgængelige i både sort og hvid, men vi har kun prøvet den sorte udgave af EC1 eVo.



Produktet bærer tydeligt præg af Heatons professionelle tilgang til gaming, da både musen og det medfølgende tilbehør er strippet fra overflødige finesser og funktioner. Det eneste der følger med i pakken er en Zowie-klistermærke og et ekstra sæt musefødder, i tilfælde af at man skulle slide det første sæt ned.



EC1 eVo kan blandt andet købes hos WEBdanes.dk for 449 kroner. Den har dog ingen software-understøttelse, ingen visuelle effekter, ingen overflod af knapper og den sælges i en halvkedelig produktindpakning. Sammenlignet med konkurrenternes lignende prissatte produkter, kan det dermed virke uoverskueligt, at retfærdiggøre den høje pris, men måske har den minimalistiske mus et es gemt i ærmet.

Indholdsfortegnelse

  1. 1. Introduktion
  2. 2. Tekniske specifikationer
  3. 3. Design & funktionalitet
  4. 4. Performance & konklusion
Skrevet af Martin Graversen
Seneste opdateret den: