AfterDawn: Nyheder

Vi kigger nærmere på ChillDesk MiniXL

Skrevet af Michael Larsen @ 20.1.2012 13:43

Vi kigger nærmere på ChillDesk MiniXL Chill Innovation er kommet med en cooling stand til din laptop, der skal sikre, at de vitale komponenter i maskinen ikke bliver så varme, at det går ud over performance under spidsbelastning i eksempelvis spil.
Tablets og smartphones har i nyere tid overtaget en del af markedet, når det kommer til gaming, omend det endnu udelukkende er casual gaming der foretages på de mobile enheder. Efterhånden som de mobile processorer bliver stærkere og stærkere, vil vi også begynde at se mere krævende spiltitler på de mindre platforme. Men når det kommer til regulær pc gaming og her snakker vi om high end spiltitler, så er det stadig at foretrække at spille med tastatur og mus.

Til det er det normale scenarie som regel via en stationær pc med en god CPU og et kraftigt grafikkort, som man enten har udvalgt komponenter til selv, eller som er købt færdigsamlet til formålet. Et andet scenarie er at benytte en laptop, der dog i pris ligger noget højere i indkøb, end en tilsvarende eller endda meget kraftigere stationær pc. Til gengæld er en laptop noget mere fleksibel, idet man kan tage den med over i sofaen eller med ind i sengen til lidt tidsfordrivende afslapning på Reddit, eller til at opdatere sig på dagens begivenheder via sit foretrukne nyhedsmedie. Gaming på en laptop fungerer fint, specielt for lidt ældre titler, omend komponenterne kan blive meget varme. Til det har Chill Innovation et produkt, der skal sikre at laptoppens dele ikke bliver så varme, at det går ud over performance.

Artikel: Bedre airflow til din laptop med ChillDesk MiniXL

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder