AfterDawn: Nyheder

Reboot af Tomb Raider-serien udsættes til næste år

Skrevet af Martin Graversen @ 17.5.2012 18:56

Reboot af Tomb Raider-serien udsættes til næste år Square Enix og Crystal Dynamics har desværre annonceret, at de vil udsætte den næste titel i Tomb Raider-serien til 2013.
Det var ellers meningen, at den succesfulde serie med den altid smukke Lara Croft i hovedrollen skulle starte helt forfra i 2012. Men med en så vigtig spiltitel som denne, vil Crystal Dynamics' direktør Darrell Gallagher ikke bare hvile på laurbærrene. Han vil både lave en moderne Tomb Raider og som han selv siger det: "det bedste spil i deres karriere".



Det er hovedsageligt det sidstnævnte mål, der har forsaget udsættelsen fra foråret 2012, til første kvartal af 2013. Det vil desværre medføre, at spillet går glip af det store julesalg.

    "We're doing things that are completely new to Tomb Raider in this game and the additional development time will allow us to put the finishing touches into the game and polish it to a level that you deserve. believe that this is the right choice and I guarantee it will be worth the wait. The game is looking amazing and we can't wait to show it to everyone at E3 in a few weeks." - Darrell Gallagher, Crystal Dynamics' direktør.






Vi kan dog se frem til E3 om et par uger, hvor vi for første gang kommer til at se hvor fantastisk spillet rent faktisk ser ud.


Kilde: TweakTown

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder