AfterDawn: Nyheder

Se Zotacs nye GeForce GTX 670 TwinCooler

Skrevet af Michael Larsen @ 14.6.2012 12:53

Se Zotacs nye GeForce GTX 670 TwinCooler Zotac er klar til at vise sin nye GeForce GTX 670 model frem; et kort der er 6 cm kortere end Nvidias referencedesign. På trods af den lille størrelse, har producenten stadig været i stand til at holde GPU'en kølig med en factory overclock.
Det kan godt være, at Nvidia var lidt langsom om at komme ud af starthullerne, men de har til gengæld også været i stand til at sætte sig på performance segmentet med sine tre topmodeller i 600-serien. Udover at levere den bedste performance, har Nvidia også været i stand til at komme med et yderst effektivt PCB design, der har gjort det muligt for Zotac at pakke komponenterne endnu bedre, så selve kortet er 6 cm kortere end Nvidias eget design.

På billedet herunder kan du se Zotac GTX 670 TwinCooler, der benytter producentens eget køledesign, som består af to 80 mm blæsere, der leder varmen væk fra aluminiumsblokken, der er forbundet via kobber heat pipes direkte til GPU'en.

Chippen er overclocket til 954 MHz (og en GPU boost clock på 1033 MHz), som ligger en smule højere end reference designet, der benytter en clock frekvens på 915 MHz (og 980 MHz i GPU boost). Kortet er udstyret med 2 GB GDDR5 hukommelse på en 256-bit grænseflade og RAM'en er ligeledes indstillet til at køre hurtigere end referencedesignet, så den opererer i 6208 MHz, 200 MHz højere end Nvidias specifikationer.



Kortet forventes at blive lanceret om en lille uges tid og selvom prisen ikke er blevet afsløret endnu, kan vi forvente at det som minimum ligger et par hundrede kroner højere end Zotacs standardmodel, som kan fås til 3.000 kroner

Update: Komplett.dk har oplyst os om, at deres kanal ikke har hørt om kortet endnu og derfor kan vi forvente, at det ikke kommer til Danmark lige foreløbigt.

Kilde: VR-Zone

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder