AfterDawn: Nyheder

Rygte: Nvidia Geforce GTX 660 kommer i juli

Skrevet af Huy Thien Nguyen @ 29.6.2012 11:23

Rygte: Nvidia Geforce GTX 660 kommer i juli Ifølge Fudzillas kilder vil Nvidia være klar med en Geforce GTX 660 i juli.
Først udkom Geforce GTX 680, der var det første grafikkort baseret på Kepler-arkitekturen. Dernæst blev dual-GPU'en GTX 690 lanceret, efterfulgt af GTX 670. Det næste kort i rækken, der forventes at blive interessant, for de gamere der overvejer at opgradere sit grej, bliver sandsynligvis Geforce GTX 660, som ifølge Fudzillas kilder skulle være klar i juli.

Skulle tidspunktet for lanceringen passe, vil Geforce GTX 660 kunne købes i perioden op til næste skolestart - en periode, hvor salget forventes at være højere end sædvanligt. Vi bragte allerede i maj måned en nyhed om et lækket billede af grafikkortet.

Læs også: Den næste Kepler-GPU hedder GeForce GTX 660

Endnu vides der ikke meget om grafikkortet, men informationer om kortet forventes at dukke frem mod udgivelsesdatoen.



Nvidia har traditionsvis udgivet to versioner af de grafikkort, som hører i samme kategori som GTX 660: en standardversion og en "TI"-version, som har en større ydelse end standarden. Vi håber det lander på en pris mellem 1.200 og 1.500 kroner, men hvis det går som med de hidtidige lanceringer, vil prisen nok i første omgang ligge lidt højere og senere justeres ned.


Kilde: Fudzilla

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder