AfterDawn: Nyheder

Nvidia undersøger tyveri af forumbrugeres info

Skrevet af Michael Larsen @ 13.7.2012 17:37

Nvidia undersøger tyveri af forumbrugeres info Nvidia lukkede i sidste uge for sine fora på forums.nvidia.com, idet de har opdaget en mistænkelig aktivitet på serverne og har fundet ud af, at udefrakommende har fået adgang til brugernes fortrolige informationer.
Nvidia beklager, at deres forum fortsat er ude af drift mens den længerevarende undersøgelse finder sted. De har opdaget, at udefrakommende har fået adgang til brugerinformation såsom brugernavne, emailadresser, offentlig "om mig" information samt hash-værdierne af brugernes kodeord.

De forsikrer dog om, at de ikke gemmer kodeord i ren tekst og "om mig" informationerne var i forvejen tilgængelig information for alle, da det kunne aflæses under brugerens offentlige profil på forummet.

Alle kodeord vil blive nulstillet for alle brugere, når forummet engang kommer op at køre igen og man vil derfor modtage et midlertidigt et og blive bedt om at vælge et nyt.


Kilde: Nvidia

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder