AfterDawn: Nyheder

Samsung sidder tungt på mobilmarkedet

Skrevet af Michael Larsen @ 30.7.2012 11:25

Samsung sidder tungt på mobilmarkedet Med lanceringen af Galaxy S III og med over 10 millioner solgte enheder har Samsung sat sig tungt på markedet for mobiler og smartphones i seneste kvartal. De har solgt næsten dobbelt så mange telefoner, som Apple.
Flere analyseinstitutter har estimeret, at Samsung har sendt mere end 50 millioner Galaxy S III enheder ud til butikker og internetforhandlere siden lanceringen og et salg på over 10 millioner eksemplarer har været medvirkende til, at Samsung har solgt flere mobiltelefoner end nogen anden virksomhed.

Apple har meddelt, at de har solgt 26 millioner iPhones i samme periode, hvilket er 10 millioner færre end kvartalet før og det menes, at mange afventer lanceringen af den nye iPhone, før de vil opgradere fra deres gamle.

Samsung har også den fordel, at de tilbyder mange forskellige modeller af mobiltelefoner i en bred vifte af prisklasser, hvor Apple har begrænset sig selv til en enkelt model.


Kilde: LA Times

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder