AfterDawn: Nyheder

Nvidia udgiver i al stilhed GeForce GTX 660 til OEM-markedet

Skrevet af Martin Graversen @ 23.8.2012 1:24

Nvidia udgiver i al stilhed GeForce GTX 660 til OEM-markedet I stor kontrast til lanceringen af GeForce GTX 660 Ti i forrige uge, har Nvidia i al stilhed udgivet lillesøsteren GeForce GTX 660 til OEM-markedet.
Det vil med andre sige, at vi ikke skal forvente at se GeForce GTX 660 OEM i detailhandlen, kortet bliver dermed kun tilgængeligt i færdigsamlede desktops fra producenter som Dell, Lenovo, HP osv.

GeForce GTX 660 OEM er armeret med den samme Kepler-baserede GK104 GPU, som sine dyre og ældre søskende GTX 680, 670 og 660 Ti.

Læs også: Nvidia lancerer GeForce GTX 660 Ti

GTX 660 OEM'eren er på mange måder en skrabet udgave af GTX 660 Ti'eren, da den kun er udstyret med 1152 CUDA-kerner, sammenlignet med GTX 670 og 660 Ti'erens 1344 kerner. Det nye OEM-kort har desuden en lavere GPU-hastighed på 823 – 888 MHz, hvor GTX 670 og 660 Ti'eren kører med 915 – 980 MHz. GTX 660 OEM kommer i to forskellige udgaver med henholdsvis 1,5 og 3 GB GDDR5-RAM, der kører med en clockhastighed på 5,8 GHz, hvilket er 208 MHz langsommere end de tre større Kepler-modeller. Det nye kort benytter dog den samme hukommelsesbåndbredde som 660 Ti'eren på 192-bit.





Set ud fra en ren teoretisk vurdering, vil GTX 660 OEM'erens udregningskræft/performance ligge på omkring 75 % af GTX 660 Ti'erens performance. Det er klart et større skridt end vi tidligere har set, med for eksempel GTX 560 og GTX 560 Ti, men på den anden side, er Nvidias OEM-produkter kendte for at tage et stort skridt ned af performanceranglisten. Af samme grund, forventer vi lidt mere af den forhåbentligt kommende GTX 660'er til detailmarkedet.


Kilde: AnandTech

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder