AfterDawn: Nyheder

Samsung forventer en profit på 13 mia. fra Apple

Skrevet af Michael Larsen @ 28.8.2012 12:28

Samsung forventer en profit på 13 mia. fra Apple Apple er blevet tildelt en stor sejr i patentstridighederne med Samsung idet de har fået rettens ord for, at Samsung har kopieret dele af iPhone designet til deres egne produkter. Det resulterede i en klækkelig bøde på 6 milliarder kroner, en bøde som den koreanske virksomhed dog har valgt at anke.
Samsung har efter rettens afgørelse holdt et internt krisemøde mellem mobildivisionen og den afdeling, der fremstiller hardwarekomponenter for sig selv og andre virksomheder (heriblandt Apple). Samsung er som eneleverandør af Apples specialdesignede chips til iPhones og iPads en vigtig partner og man kunne derfor formode, at de nemt kunne hævne de vedvarende retslige angreb. Men med en forventet profit på 13 milliarder kroner og en total omsætning på 77 mia. kroner det næste år, udelukkende fra salg af hardwarekomponenter til Apple, ville det være som at skyde sig selv i foden. Derfor vil der ikke være nogen logik for Samsung i at opsige samarbejdet med deres juridiske modstander.

Samsung leverer ikke kun processorer til Apples iPhone og iPad, de står også for levering af skærme samt NAND flash hukommelse. I alt stammer 26% af hardware udgifterne på en iPhone fra Samsung komponenter, ifølge Charles Verhoeven, Samsungs ledende sagsfører.




Kilde: Reuters

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder