AfterDawn: Nyheder

Windows Phone 8 udkommer et par dage efter Windows 8

Skrevet af Martin Graversen @ 31.8.2012 23:02

Windows Phone 8 udkommer et par dage efter Windows 8 Microsoft har arbejdet på højtryk i årets første halvdel, og det kommer forhåbentligt til at bære frugt i den sidste halvdel. Ud over en større opdatering til Xbox, lader det nemlig til, at Microsoft allerede vil lancere det længe ventede mobile operativsystem Windows Phone 8, et par dage efter Windows 8 er kommet ud i butikkerne.
Mary Jo Foley fra ZDNet citerer anonyme kilder, som hævder at Microsoft vil lancere deres nye Surface-tablets i New York City den 25. oktober, hvilket er dagen før den officielle udgivelse af Windows 8.

Læs også: Samsung fremviser verdens første Windows Phone 8 mobil

Den efterfølgende mandag vil virksomhedens administration rejse til den amerikanske vestkyst, hvor de vil stå for lancering af Windows Phone 8 den 29. oktober. De første Windows Phone 8-baserede telefoner forventes dog først i butikkerne 1-2 uger efter operativsystemets lancering.



Med denne massive satsning på både Xbox, Windows Phone og Windows inden for den samme periode, opnår Microsoft en fantastisk mulighed, for at få en stor andel af årets julesalg.


Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder