AfterDawn: Nyheder

GeForce GTX 660 og GTX 650 lanceres begge den 12. september

Skrevet af Martin Graversen @ 4.9.2012 0:43

GeForce GTX 660 og GTX 650 lanceres begge den 12. september Ifølge den tyske nyhedsside 3DCenter.org, har Nvidia planer om, at diske op med en samlet lancering af de to middelklasses GPU'er GeForce GTX 660 og GeForce GTX 650.
Det hele skulle ifølge tyskerne løbe af stablen den 12. september 2012. De to GPU'er er Nvidias første fuldblods middelklasses grafikkort, som er baseret på den succesfulde Kepler-arkitektur. Forventningerne til GTX 660 og GTX 650 da er heller ikke uden grund høje, og de kan meget vel komme til at stå stærkt, på markedet for grafikkort til henholdsvis under 2.300 kroner og under 1.500 kroner.

Læs også: Nvidia udgiver i al stilhed GeForce GTX 660 til OEM-markedet

Den GK106-baserede GTX 660'er er eftersigende udstyret med 960 CUDA-kerner, 2 GB GDDR5-hukommelse med en 192-bit hukommelsesbåndbredde, mens den GK107-baserede GTX 650'er må nøjes med 384 CUDA-kerner, 1 GB GDDR5-RAM og en båndbredde på 128-bit.



Læs også: Nye detaljer om to GeForce kort i GTX 650 familien

Vi vender stærkt tilbage på dagen, uanset om tyskerne har ret i at det bliver den dag.


Kilde: TechPowerUp

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder