AfterDawn: Nyheder

Følg med i aften, når Apple præsenterer den nye iPhone

Skrevet af Martin Graversen @ 12.9.2012 14:49

Følg med i aften, når Apple præsenterer den nye iPhone Det er i aften klokken 19:00 dansk tid, at Apple højst sandsynligt præsenterer den næste og 6. iPhone-generation. Vi har i den anledning set nærmere på hvilke liveblogs man bør følge og hvad vi kan se frem til.

Liveblogs
Vi kan desværre ikke være til stede i staterne, når Tim Cook går på scenen og løfter sløret for Apples kommende vidunder. Vi kan til gengæld anbefale en række liveblogs, som under hele eventen løbende bliver opdateret med beskrivelser og billeder:

Personligt foretrækker jeg Engadgets liveblogs, da de er lynhurtige med gode billeder og humoristiske beskrivelser, men hvis dit engelsk er lidt rusten, kan du i stedet hoppe ind på Recordere.dk.




iPhone 5 Rygterne
De mange rygter, lækkede billeder og –videoer er alle været relativt enige om hvad vi kan forvente i aften.

En af de eneste elementer, som har været konstant over iPhone-seriens femårige historie, er skærmens fysiske dimensioner. Alt tyder dog på, at den gamle 3,5" skærm bliver skiftet ud med en ny og længere ca. 4" retina-skærm. Det forventes dermed, at skærmen kommer med en opløsning på 1136 x 640 pixels, hvilket svarer over ens med det anerkendte aspektforholdet 16:9. MacRoumers har brygget en nyere mockup-video, for at demonstrere hvilke fordele en større skærm bringer med sig:



Designmæssigt vil den nye iPhone minde om den eksisterende iPhone 4S, men for at spare på pladsen og gøre telefonen mere solid, har de valgt en såkaldt aluminiums unibody. Det vil sige at bagsiden og telefonens sider er skåret ud af et sammenhængende stykke aluminium. Det lader dog til, at de har tilføjet lidt glas eller plastik, som adskiller telefonens antenner fra aluminiumsbagsiden.



Takket være brugen af unibody og en eftersigende ny skærmteknologi, hvor touch-delen og LCD-panelet et bygget sammen, kan vi forvente en tyndere og lettere iPhone. Selv om den nye skærm er længere, har Apple dog også mindsket rammen under og over skærmen, så telefonen bliver ikke meget længere.





En anden betydningsfuld ændring er telefonens klassiske USB-stik, som nu bliver skiftet ud med en noget mindre 9-pins model. Det har givet mere plads i bunden af telefonen, hvor headset-stikket nu er placeret, og man kan sandsynligvis også forvente en bedre integreret højtaler.

Sim kortet har endnu engang været på skrump, da den nye iPhone understøtter en endnu mindre såkaldt Nano-SIM-kort, som Apple selv har stået for indførelsen af.

Læs også: Foxconn: iPhone 5 vil bringe skam over Samsung Galaxy S III

De seneste rygter peger desuden i retningen af 4G-LTE understøttelse i både USA og Europa, i modsætning til den nye iPad, som kun understøtter LTE i USA. Vi skal dog ikke forvente en NFC-chip i den nye iPhone, som blandt andet kan bruges til, at betale små beløb med mobilen.

Vi kan sandsynligvis også forvente en hurtigere A6-processor, som er bygget på en 28 eller 32 nm-arkitektur, hvilket forbedre chippens strømforbrug i forhold til iPhone 4S'erens 45 nm A5-processor. Med en 4G-LTE-understøttelse i baglommen, får telefonen også seriøst brug for at spare på strømmen og en forhåbentligt øget batterikapacitet.



Bemærk, hvordan 12-tallets skygge på invitationen til dagens event danner et femtal. Det lader dermed til, at Apple vil navngive den nye model til "iPhone 5", i stedet for: "Den nye iPhone", lige som de har kaldt den seneste iPad for: "Den nye iPad".



Det lader desuden til, at den nye iPhone 5 kommer med et nyt headset.



Sidst men ikke mindst forventes det, at Apple lancerer og måske endda, kort tid efter dagens event, frigiver den nye iOS 6-opdatering. iOS 6 kommer blandt andet med et nyt kort-app og en bedre facebook integration. iPhone 5 forventes dog først at udkomme den 21. september i Nordamerika, og traditionstro udkommer den nok først en måned senere i Danmark.


Hvad kan vi ellers forvente?
Mange har allerede spekuleret i hvad vi ellers kan forvente i aften. Nogle rygter peger i retningen af en ny 7" iPad mini, men ifølge de seneste udmeldinger og taget i betragtning af den begrænsede rygtestorm, udkommer den sandsynligvis først senere på året.



Apple får uden tvivl en del kritik for overgangen til den nye USB-port, da alle eksisterende musikanlæg og dockingstationer ikke længere understøttes, med mindre man køber en ekstra adapter. Det kan dog meget vel tænkes, at Apple i forbindelse med dagens lancering af det nye USB-stik, også opdaterer hele deres iPod-familie med stikket.

Uanset hvad Apple præsentere i aften, følger vi så hurtigt som muligt op på det efter aftenens præsentation.


Kilde: MacRumors

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder