AfterDawn: Nyheder

Artikel: Nvidia GeForce GTX 650 og 660 anmeldelse

Skrevet af Michael Larsen @ 16.9.2012 15:43

Artikel: Nvidia GeForce GTX 650 og 660 anmeldelse

Nvidia har lanceret GeForce GTX 650 og GeForce GTX 660 kortene og udfylder dermed et hulrum mellem GeForce GT 640 og GTX 660 Ti med nye Kepler chips. Er de to nye produkter mon i stand til at overgå konkurrenterne Radeon HD 7750 og 7850?
Det er lige godt et halvt år siden Nvidia lancerede sin næste-generations arkitektur med GeForce GTX 680, et kort der blev hyldet for sit imponerende lave strømforbrug i forhold til dets performance i spil. Efterfølgende har virksomheden udskiftet flere af sine ældre Fermi-baserede grafikkort med modeller som GeForce GTX 690, GTX 670, GTX 660 Ti og GT 640. AMD har svaret igen med performance-øgende driveropdateringer, prisnedsættelser og en ny boost indstilling for Radeon HD 7970 GHz Edition og Radeon HD 7950 Boost Edition. Grafikkortmarkedet er ganske enkelt brudt ud i en decideret priskrig. En situation som forbrugerne byder velkommen og noget vi ikke har set i lang tid.

Men uden nogen direkte konkurrenter til AMD's Radeon HD 7750 og Radeon HD 7850 kort, som kan fås til henholdsvis 800 og 1.400 kroner, har AMD haft en gylden tid for grafikkort til priser under 2.000 kroner. Men det er noget Nvidia vil lave om på nu med introduktionen af to grafikkort, som vil udfylde et hul i deres Kepler portfolio: GeForce GTX 650 til ca. 900 kroner og GeForce GTX 660 til ca. 1.800 kroner.



Artikel: Nvidia GeForce GTX 650 og 660 anmeldelse: Kepler til 900 og 1.800 kroner

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder