AfterDawn: Nyheder

Microsoft lancerer det komfortable Sculpt Comfort-tastaturet til Windows 8

Skrevet af Martin Graversen @ 20.9.2012 0:58

Microsoft lancerer det komfortable Sculpt Comfort-tastaturet til Windows 8 I anledning af Windows 8's kommende officielle frigivelse, har Microsoft lanceret et nyt tastatur, der både har et ergonomisk design og Windows 8-relaterede funktionstaster.
Det såkaldte Sculpt Comfort Keyboard, er et fuldstørrelses trådløst tastatur med en særlig mellemrumstast. Microsoft har nemlig via forskning dokumenteret det åbenlyse, at mellemrumstasten og backspace gennemsnitligt er blandt de absolut mest brugte taster. De har derfor forstørret dem begge. Backspace er normalt ikke er så aflang på amerikanske tastaturer, og den enorme mellemrumstast er desuden delt i to.

De har endda taget det skidtet videre, da man nu kan angive backspace-funktionen til den venstre halvdel af mellemrumstasten, ved at holde begge mellemrumstaster nede indtil en LED lyser op. Det kræver nok lidt tilvænning, men det er da et ydmygt forsøg, på at ruske lidt op i noget, der har udviklet sig utroligt lidt over de sidste mange årtier.



Tastaturet har desuden en afrundede ergonomisk form, som er særlig optimeret til skrivearbejde. I toppen finder man, ud over de efterhånden obligatoriske multimediaknapper, en række Windows 8-relaterede funktionstaster, inklusiv Søg, Del, Enheder og Indstillinger. Tastaturet er selvfølgelige heller ikke uden den traditionelle Windows-tast, så i praktisk kan tastaturet nemt bruges med ældre udgaver af Microsofts populære operativsystem.



Den forventede udsalgspris ligger på 430 kroner (med moms), men det skulle ikke undre os, hvis den kommer til at ligge højere end det. Sculpt Comfort Keyboard kommer sandsynligvis på gaden samme dag som Windows 8.


Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder