AfterDawn: Nyheder

Skaberen af Minecraft afskyer Windows 8

Skrevet af Martin Graversen @ 29.9.2012 2:31

Skaberen af Minecraft afskyer Windows 8 Valves administrerende direktør Gabe Newell har allerede brokket sig højlydt over Windows 8, og nu følger skaberen af Minecraft, Markus "Notch" Persson, trop, da han nægter at hjælpe Microsoft, med at certificere Minecraft til Windows 8.
Det populære spil kører tilsyneladende heller ikke tilfredsstillende på Windows 8, men Notch vil hellere have, at spillet ikke kan køre på Windows 8, end at han skal "lege med".

Han modtog i torsdags en email fra Microsoft, hvor i de spurgte, om han ikke ville hjælpe med at certificere Minecraft til Windows 8. Han svarede prompte, at de skulle lade være med at ødelægge pc'en som en åben platform.

Det er selvfølgelig ikke ens betydning med, at spillet ikke bliver kompatibelt med Microsofts nye OS-satsning, da Notch heller ikke havde noget at gøre med spillets transfer til Xbox Live Arcade.

Hans og for den sags skyld Valves, Blizzards og id Softwares kritik af Windows 8, skyldes i høj grad operativsystemets nye front-end, hvor man er tvunget til at starte op i det nye "Modern UI", som selvfølgelig kommer med en indbygget digital Windows Store (App-butik). Mange knap så tekniske brugere, vil derfor bare blive i Modern UI, og Microsoft vil selvfølgelig tjene ekstra, på alle de programmer, der bliver solgt via den integrerede Windows Store.


Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder