AfterDawn: Nyheder

Nvidia lancerer GeForce GTX 650 Ti

Skrevet af Michael Larsen @ 9.10.2012 15:17

Nvidia lancerer GeForce GTX 650 Ti Nvidia har nu lanceret det vi kan forvente vil være den sidste GeForce Kepler-baserede model i 600-serien. Kortet ligger mellem GeForce GTX 650 og 660 i pris og performance.
Nvidia GeForce GTX 650 Ti er udstyret med en GK106 chip, fremstillet på 28 nm processen. GPU'en har 768 CUDA cores, 64 TMU'er og 16 ROP'er. Referencedesignet afslører en RAM-mængde på 1 GB, men producenterne vil angiveligt mulighed for også at sende 2 GB modeller på gaden. Hukommelsen vil have en 128-bit GDDR5 grænseflade at boltre sig på og hastigheden vil som standard være 1350 MHz (5.4 GHz effective). GPU'ens clock frekvens vil som standard være indstillet til 925 MHz og komme uden Boost feature.

Kortet bruger et enkelt seks-pin PCIe strømstik og har bagpå et par dual-link DVI udgange samt et HDMI 1.4a stik. Prisen forventes at komme til at ligge et sted mellem 1.100 og 1.300 kroner, når det begynder at dukke op hos de danske forhandlere.


Kilde: Nvidia

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder