AfterDawn: Nyheder

XCom: Enemy Unknown har nogle store sko at udfylde

Skrevet af Michael Larsen @ 12.10.2012 13:43

XCom: Enemy Unknown har nogle store sko at udfylde

UFO: Enemy Unknown (1994) og X-COM: Terror from the Deep (1995) etablerede sig som to af de bedste titler i en tur-baseret taktisk genre, som spillene selv var med til at definere. Disse blev efterfulgt af en række mindre populære titler som: Apocalypse, Interceptor, First Alien Invasion, Enforcer i perioden 1997-2001.
Længe har fans tryglet efter en ny og opdateret version, inklusiv undertegnede. Men da 2K Games under E3 messen i 2010 så endelig annoncerede en ny efterfølger i X-Com serien, var der mange inkarnerede fans, der tog sig til hovedet. De gameplay sekvenser der kørte over skærmen viste nemlig en taktisk first-person shooter, placeret i det velkendte univers, i stedet for en taktisk tur-baseret titel. FPS titlen er senere blevet rykket til 2013 og pludselig dukkede Firaxis op ud af ingenting og annoncerede en reboot af serien med de klassiske gameplay elementer. Noget som udvikleren af Civilization V lader til at være rigtig godt gearet til.

XCOM: Enemy Unkown foregår i en nær fremtid, hvor en invasion af rumvæsener hærger jorden. Din opgave er at samle et multinationalt hold af militære enheder, videnskabsmænd og ingeniører, som skal forsøge at forhindre at invasionen breder sig og at rumvæsenerne får overtaget jorden. Du sender militærtropper afsted for at nedkæmpe de fjendtlige styrker og for at indsamle ny ukendt teknologi, som kan bringes med tilbage og udforskes, så dine tropper kan blive udstyret med mere kraftige våben og beskyttelsesdragter.



XCOM: Enemy Unknown udkommer i dag til PC, Xbox 360 og PlayStation 3. Herunder kan du se tre multiplayer scenarier, som illustrerer nogle forskellige taktikker og viser de forskellige enheder og våben på slagmarken.

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder