AfterDawn: Nyheder

Nye retningslinjer fra EU kan skade high-end grafikkort

Skrevet af Martin Graversen @ 16.10.2012 3:09

Nye retningslinjer fra EU kan skade high-end grafikkort AMD frygter, at nye udpenslede retningslinjer inden for energieffektivitet, kan få alvorlige konsekvenser for udviklingen af high-end grafikkort.
Retningslinjer er vist en underdrivelse, for EU har allerede nogle faste krav til grafikkortproducenter, og hvis de ikke overholdes til punkt og prik, må de ikke sælge kortene i EU-medlemslandene. Den følgende tabel viser EU's nuværende opdeling af både integrerede og diskrete grafikkort.



FB_BW er kort for "Buffer Bandwith", som vi normalt kalder hukommelsesbåndbredde. Det er dog ikke nok at overholde båndbredderne. Hver gruppe af grafikkort skal også overholde et bestemt energieffektivitetsniveau.

Som man kan se i tabellen, har G7-gruppen en minimal båndbredde på 128 GB/s, men ingen øvre grænse. Det vil en EU-kommission nu lave om på, så de kommende high-end grafikkort ikke må komme over 320 GB/s. Det lyder måske af meget, men Radeon HD 7970 GHz Edition har allerede en båndbredde på 288 GB/s, med dens 384-bit hukommelsesbro og 6000 MHz-hukommelse. Teoretisk set, kan man nå den nye grænse på 320 GB/s med 384-bit samt 6667 MHz eller 512-bit samt 5001 MHz. Den kommende øvre grænse bliver måske allerede nået med den næste generation af Radeon-kort. Grafikkort til bærbarer får desuden en maksimal grænse på kun på 225 GB/s.



Vi kender ikke de eksakte tal, men en skærpelse af kravene til kortenes energieffektivitet er tilsyneladende også på vej, og det kan få alvorlige konsekvenser for både topmodellerne og lavenergikortene. AMD er ikke uden grund bekymret for de potentielt set kommende reguleringer.


Kilde: NordicHardware

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder