AfterDawn: Nyheder

HTC løfter sløret for verdens første 1080p-smartphone

Skrevet af Martin Graversen @ 18.10.2012 18:11

HTC løfter sløret for verdens første 1080p-smartphone

HTC har netop løftet sløret verdens første smartphone med Full HD. Den 5" store smartphone går under det bizarre navn 'J Butterfly'.
Sommerfuglens 5" skærm, med opløsningen på 1080x1920 pixel, er baseret på den seneste Super LCD 3-standard. Dette resulterer i en imponerende pixeltæthed på 440 ppi (pixels per tomme). Til sammenligning har Samsungs Galaxy S III og Apples iPhone 5 henholdsvis en 4,8" skærm med 1280×720 pixels (306 ppi) og en 4" skærm med 1136x640 pixels (326 ppi).



De øvrige specifikationer inkluderer et 8 megapixel hovedkamera, et 2 megapixel frontkamera, videooptagelse i 1080p, en Qualcomm 1,5 GHz quad-core processor, 2 GB RAM og 16 GB lagerplads. Hvis man mangler plads til de halvtunge videoer i Full HD, kan man udvide med et microSD-kort på op til 32 GB.





Telefonen er desuden kun 9,5 mm tyk, den er armeret med et 2.020 mAh-batteri, og den kommer ikke overraskende med Android 4.1 Jelly Bean, samt HTC' seneste Sense 4-interface.



I første omgang bliver J Butterfly kun tilgængelig til december i Japan, men de har forhåbentligt kortsigtede planer om at udvide til det europæiske marked.


Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder