AfterDawn: Nyheder

LG begynder masseproduktion af 84" interaktive whiteboards

Skrevet af Michael Larsen @ 18.10.2012 13:26

LG begynder masseproduktion af 84" interaktive whiteboards

LG kan nu prale af at være de første i verden til at kunne masseproducere en 84 tommer stort Ultra Definition LCD skærm til brug som interaktiv whiteboard i klasseværelser og i konferencerum.
Skærmen måler 1.9 x 1.1 meter og skærmfladen består af 8.3 millioner pixels fordelt i en 3840 x 2160 skærmopløsning. Med sine 350 nits er den stærk nok til at blive brugt i klasseværelser og konferencerum med fuld belysning, i modsætning til de fleste projektor-baserede løsninger.

Skærmen er 100% touch-følsom som netop gør den egnet til undervisning og til interaktive præsentationer. Hvis man skulle ønske det, kan LG også via specialbestilling udstyret LCD skærmen med deres FPR 3D teknologi, men man skal ikke regne med at det bliver helt billigt.

Det 84" store touch-display skulle være klar til det sydkoreanske og kinesiske marked inden udgangen af 2012, mens vi her i Europa må vente til engang i starten af 2013.


Kilde: Ubergizmo

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder