AfterDawn: Nyheder

På trods af orkanen, lancerer Google Nexus 4-telefonen

Skrevet af Martin Graversen @ 30.10.2012 2:12

På trods af orkanen, lancerer Google Nexus 4-telefonen Google blev i dag nød til, at annullere deres planlagte presseevent i New York på grund af orkanen Sandy, men det afholdte dem ikke fra, at lancere deres nye smartphone-flagskib kaldet Nexus 4.
Den nye Nexus-telefon er for første gang produceret af LG. 4-tallet repræsenterer dog ikke telefonens generationsnummer, men der i mod størrelsen på skærmen, ligesom vi kender det fra Nexus 7. Den nye smartphone kommer helt præcist med en 1280x768 pixel 4,7" IPS-skærm (320 ppi), en quad-core Snapdragon S4 1,5 GHz-processor, en Adreno 320-GPU og 2 GB RAM.



Nexus 4 bliver tilgængelig med 8 og 16 GB-lagerplads, et 8 megapixel hovedkamera, et 1,3 megapixel frontkamera og et 2.100 mAh-batteri. Telefonen kommer desuden med en NFC-chip, og så er den selvfølgelig baseret på den kommende Android version 4.2.





Vi er en smule skuffet over den mangle 4G LTE-understøttelse og MicroSD-udvidelsesport. I sær fordi man maksimalt kan betale sig til 16 GB.



Googles nye smartphone bliver i første omgang kun tilgængelig via onlinebutikken Google Play den 13. november i USA, Storbritannien, Canada, Tyskland, Frankrig, Spanien og Australien. De to udgaver kommer henholdsvis til at koste $299 og $349 uden abonnement, hvilket med moms og afgifter svarer til cirka 2.250 og 2.650 kroner.


Kilde: Google Play

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder