AfterDawn: Nyheder

Ny supercomputer har mere end 46 millioner Nvidia CUDA-kerner

Skrevet af Martin Graversen @ 31.10.2012 1:14

Ny supercomputer har mere end 46 millioner Nvidia CUDA-kerner Det amerikanske energiministeriums underafdeling kaldet Oak Ridge National Laboratory (ORNL) har netop afsløret et monster af en supercomputer.
Den nye supercomputer er passende døbt Titan, da den har potentiale til at tage førstepladsen, som den mest kraftfulde supercomputer i verden. Det gigantiske monster er baseret på Crays XK7-systemarkitektur, som kombinerer CPU'er og GPGPU'er optimalt.

Vi har endnu ikke set nogen officielle udregningstal, men den forventes at performe 10 gange bedre end ORNL's eksisterende supercomputer Jaguar, som på nuværende tidspunkt er den sjette hurtigste supercomputer, med en maksimal vedvarende performance på 1,94 PFlops.



Titan kan dermed nå op på omkring 19,4 PFlops. Den nuværende officielt hurtigste supercomputer er BlueGene- og Q-baserede Sequoia med en performance på 16,3 PFlops. Den nye supercomputer består af 18.688 undersystemer, som hver indeholder en 16-kernede AMD Opteron 6274-processor og en Nvidia Tesla K20-GPU. Det resulterer helt præcist i 299.008 CPU-kerner, 46.645.248 CUDA-kerner, 91,25 TB ECC GDDR5 GPU-hukommelse og 584 TB registreret ECC DDR3-hukommelse. Hele herligheden opkræver desuden 404 m² i gulvplads.



Hvis supercomputerne skal følge den foreslåede udvikling, kan vi forvente den første exaflop-supercomputer i 2020, hvilket er 50 gange så kraftfuldt som Titan. Med lanceringen af Titan virker det bestemt ikke som et urealistisk mål, da supercomputere har udviklet sig med omkring faktor 120 i løbet af de sidste 7 år.


Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder