AfterDawn: Nyheder

Zotac forbereder et GeForce GTX 650 i low-profile udgave

Skrevet af Michael Larsen @ 6.11.2012 15:53

Zotac forbereder et GeForce GTX 650 i low-profile udgave Zotac har i forvejen low-profile udgaver af GeForce GT 640 og GT 630 modellerne på markedet, men nu kommer de også med en LP udgave af GTX 650 modellen.
De tekniske specifikationer på GTX 650 modellen minder meget om GT 640 kortet og det er der en god grund til, det er nemlig stort set samme printplade med de samme komponenter, inklusiv GPU, blot med GDDR5 hukommelse i stedet for det noget langsommere DDR3.

Zotacs GeForce GTX 650 LP kort er, som low-profile betegnelsen også antyder, ikke særlig højt, så det passer ind i små kabinetter og micro-ATX konfigurationer. Det egner sig ikke så godt til spil, så det er hovedsageligt tiltænkt HTPC maskiner. Det bliver udstyret med 1 GB GDDR5 hukommelse og det forventes at referencehastigheden på GPU'en vil være indstillet til 1071 MHz, med en frekvens på 5 GHz for hukommelsen.

Vi har endnu ingen oplysninger om hvornår det bliver tilgængelig og hvad det kommer til at koste.


Kilde: Videocardz.com

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder