AfterDawn: Nyheder

Nvidia udgiver en ny og langt bedre GeForce driver til Linux

Skrevet af Michael Larsen @ 7.11.2012 16:41

Nvidia udgiver en ny og langt bedre GeForce driver til Linux Nvidia har i samarbejde med Valve arbejdet på en ny GeForce driver til Linux, som udgives i anledning af, at betaen af Steam til Linux er gået i luften.
Nvidia hævder, at driveren kan sørge for en dobbelt så god performance med GeForce kort fra GTX 600-serien og langt hurtigere loadetider i spil. Den nye driver er testet med Valves Left 4 Dead 2 beta, som i forhold til driver version 304.51 altså byder på en langt bedre performance.

"With this release, NVIDIA has managed to increase the overall gaming performance under Linux," sagde Doug Lombardi, vice president of marketing hos Valve. "NVIDIA took an unquestioned leadership position developing R310 drivers with us and other studios to provide an absolutely unequalled solution for Linux gamers."

Driveren har versionsnummer R310 og kan hentes fra www.geforce.com. Ejere af kort ældre end 600-serien opfordres også til at hente den nye driver og Valve meddeler, at ejere af grafikkort helt tilbage til 8800 GT, vil kunne få glæde af driveren.




Kilde: Pressemeddelelse

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder