AfterDawn: Nyheder

Nyt Microsoft patent vil holde øje med dig i dit hjem

Skrevet af Martin Graversen @ 8.11.2012 2:29

Nyt Microsoft patent vil holde øje med dig i dit hjem Et nyt patent fra Microsoft, gør det muligt for filmindustrien, at holde øje med hvor mange i sidder hjemme foran fjernsynet, og hvis antallet overgår jeres filmlicens, bliver filmen automatisk stoppet.
Hvis man har gæster på besøg, bliver man derfor nød til at betale ekstra for licensen til en given film. Det må vist være definitionen af Big Brother. Systemet vil desuden kunne begrænse hvad man kan se og hvor mange gange man kan se det, alt efter hvilken identitet eller alder man har.

Microsoft vil selvfølgelig dække så mange kompatible enheder som muligt, men i patentet nævner de blandt andet Xbox og Kinect. Hvis systemet nogensinde bliver til noget, hvilket det forhåbentligt ikke gør, kan det for eksempel gøre brug af indbyggede kameraer i tablets, smartphones, pc-skærme og tv. De vil højst sandsynligt også udelukke muligheden for, at folk bare tildækker eller frakobler deres kamera, så systemet først afspiller filmen, når den kan aflæse hvor mange der ser med.


Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder