AfterDawn: Nyheder

HBO Nordic går i luften i dag

Skrevet af Martin Graversen @ 15.11.2012 1:21

HBO Nordic går i luften i dag HBO Nordics direktør Peter Ekelund bekræftede under konferencen Digital Winners i Norge onsdag eftermiddag, at HBO Nordic går i luften torsdag den 15. november.
Læs også: Hvor bliver HBO Nordic og deres håndjern af?

Vi har ikke ligefrem ros til overs for HBO Nordics hang til sparsomme informationer, men der blev under dagens offentliggørelse eftersigende ikke talt om andre lande end Norge. Tjenesten kommer desuden først i en beta-udgave, og de har ifølge Cathrine Barth fra et norsk kommunikationsbureau teamet op med Sony og Samsung, samt Nextgentel og Teliasonera i Norge.

En anden norsk journalist fra E24.no er dog sikker på, at tjenesten også skulle udkomme i Sverige på torsdag. Vi håber selvfølgelig ikke de har glemt lille Danmark. Til sammenligning blev Netflix lanceret i Norden over tre dage, med et land af gangen.


Kilde: Dr.dk

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder