AfterDawn: Nyheder

Den Intel-baserede Surface Pro forventes at koste over 7.000,-

Skrevet af Michael Larsen @ 30.11.2012 18:14

Den Intel-baserede Surface Pro forventes at koste over 7.000,- Microsofts Surface Pro tablet forventes at komme på markedet i starten af næste år og nu har Microsoft på deres officielle blog oplyst hvad den kommer til at koste. Den bliver ikke helt billig.
Den Intel-baserede udgave af Surface tabletten kommer til januar og Microsoft har oplyst at den kommer i en 32 GB version samt en 64 GB version. De vejledende udsalgspriser bliver henholdsvis 899 og 999 dollars, for standalone udgaven, som kommer med en Surface pen. Touch Cover eller Type Cover sælges separat. Priserne for de to modeller forventes at ligge i omegnen af 7.000 - 8.500 danske kroner med dansk moms og afgifter iberegnet.

Microsoft meddeler, at Surface Pro vil have en batterilevetid svarende til ca. det halve af den ARM-baserede Windows RT Surface tablet. Det vil sige en batterilevetid på ca. 4-4½ time.


Kilde: Microsoft blog

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder