AfterDawn: Nyheder

Intel skal måske producere ARM-chips for Apple

Skrevet af Martin Graversen @ 5.12.2012 4:48

Intel skal måske producere ARM-chips for Apple I endnu et skridt i mod uafhængighed fra Samsung, er Apple eftersigende i snak med Intel om, at overdrage Samsungs eksisterende produktion af ARM-processorer til alle iPod touchs, iPhones og iPads til Intel.
Intel har ellers selv en serie af x86-processorer til mobile produkter, men Apple har haft stor succes med deres selvudviklede ARM-chips, og det vil under alle omstændigheder blive en attraktiv aftale for Intel. Det vil helt sikkert også styrke forholdet imellem de to virksomheder yderligere, da Intel siden 2006 har leveret CPU'er til hele Mac-familien.

Læs også: Apple vil af med sin afhængighed af Samsung

Hvis Intel får ordren fra Apple, vil det tilføje yderligere 100 millioner processorenheder om året til Intels produktion. Ifølge analytikeren Doug Freedman fra RBC Capital, vil Intel næppe sige nej til en ordremulighed på ~12 milliarder kroner om året.




Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder