AfterDawn: Nyheder

Nvidia godkender TSMC's 20 nm proces

Skrevet af Michael Larsen @ 5.12.2012 16:17

Nvidia godkender TSMC's 20 nm proces Med lanceringen af Nvidias aktuelle single-GPU flagskib GeForce GTX 680, gik man over til en 28 nm fremstillingsproces hos TSMC, som har spyttet wafer efter wafer ud til udskæring af chips til hele 600-serien. Seneste udmelding tyder på, at Nvidia også holder sig til TSMC, når det kommer til levering af chips fremstillet på 20 nm processen.
Der har ellers været rygter om, at Nvidia skulle overveje at ligge ordren hos Samsung, som har stor succes med fremstilling af sine egne Exynos processorer samt Apples A-serie chips. Men nu hvor Apple har tænkt sig at finde en anden producent til fremstilling af sine chips, kan det være det åbner op for plads på "samlebåndene" til en Nvidia ordre.

Phil Eisler fra Nvidia har fortalt, at de har undersøgt andre foundry-virksomheder, men er kommet frem til den konklusion, at TSMC stadig er de bedste.


Kilde: Fudzilla

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder