AfterDawn: Nyheder

Australsk politi advarer mod brug af iOS 6 Maps

Skrevet af Michael Larsen @ 10.12.2012 14:27

Australsk politi advarer mod brug af iOS 6 Maps Politimyndighederne i byen Mildura, Australien advarer mod brug af den medfølgende korttjeneste i iOS 6, hvis man har tænkt sig at besøge turistattraktionen Murray-Sunset National Park. Flere besøgende er nemlig blev sendt på vildspor og er strandet i potentielt livstruende varmegrader.
Det lokale politi i Mildura er flere gange blevet kaldt ud til redningsaktioner i nationalparken, eftersom flere besøgende er blevet faret vild, efter at have brugt Apples korttjeneste i iPhone'en. Den fortæller nemlig, at byen Mildura er placeret midt i Murray-Sunset National Park, ca. 70 km fra den lille by. Et sted hvor der er langt til næste benzinstation og hvor temperaturerne kan snige sig helt op på 46 grader.

Nogle af de strandede personer har været fanget i op til 24 timer uden mad og drikke og de har måttet trave et godt stykke, for at få telefonforbindelse. Politiet har kontaktet Apple og gjort dem opmærksom på situationen i håb om, at korttjenesten vil blive opdateret snarest.

Man kan dog undre sig, om ikke også folk burde væbne sig med en lidt sundere fornuft, end at stole blindt på en digital korttjeneste når man farer ud på en sådan potentielt farlig udflugt.




Kilde: Victoria Police News

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder