AfterDawn: Nyheder

HTC udgiver den første telefon med Tegra 4

Skrevet af Martin Graversen @ 12.12.2012 4:38

HTC udgiver den første telefon med Tegra 4 Mens LG og Sony langsomt vinder frem på smartphonemarkedet, går det i den forkerte retning for HTC. De arbejder dog på en spændende ny 5"-telefon, som måske kan få dem op ad bakke igen.
Smartphones bliver større og større, og der er nærmest en intern konkurrence imellem Apples konkurrenter, om hvem af dem, der kan bygge den største smartphone og stadig kalde det en smartphone.

Selv om producenterne endnu ikke har taget det til sig, er communitiet begyndt at kalde de 5-6"-telefoner for 'phablets' (hvilket kommer af smartphones + tablets). Det hele startede med Samsungs Galaxy Note, men HTC hoppede hurtigt med på vognen.



Lækkede billeder viste for nyligt en ny smartphone fra den taiwanske producent, som eftersigende kaldes "M7". Vi har dog fået flere interessante informationer om, at HTC efter alt at dømme vil udstyre den med Nvidias næste generation af Tegra-chips.



Nvidia slog ikke rigtig igennem med deres Tegra 3-processor, men den havde et stort potentiale for grafikkrævende opgaver. Vi glæder os derfor meget til at se, hvor meget Tegra 4 kan øge frameraten i vores fortrukne mobile spil.


Kilde: VR-Zone

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder