AfterDawn: Nyheder

Nvidias Tegra 4 chip kører med en frekvens på over 2 GHz

Skrevet af Michael Larsen @ 14.1.2013 19:00

Nvidias Tegra 4 chip kører med en frekvens på over 2 GHz Nvidias nye quad-core chip forventes at bryde 2 GHz-barrieren.
Den næste model i Nvidias mobilprocessor serie hedder ikke overraskende Tegra 4, som de kunne afsløre under den netop overståede CES messe i Las Vegas. Virksomheden er allerede begyndt at sende eksemplarer ud til forskellige samarbejdspartnere og de første meldinger siger, at processoren med fire ARM A15 kerner kører med en clock hastighed på 2 GHz.

Der bliver dog stadig arbejdet med den færdige udgave, som forventes klar i andet kvartal og clock frekvensen kan derfor nå at ændre sig inden vi ser den i et endeligt produkt, såsom Nvidias egen Android-baserede håndholdte spillekonsol kaldet Shield.

Tegra 4 skulle være langt hurtigere end sidste års Tegra 3 processor, men samtidig skulle den, på grund af en ny fremstillingsproces, bruge mindre strøm.


Kilde: Fudzilla

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder