AfterDawn: Nyheder

Intel udfaser 12 Sandy Bridge-baserede processorer

Skrevet af Martin Graversen @ 17.1.2013 3:22

Intel udfaser 12 Sandy Bridge-baserede processorer

Intel er allerede begyndt på forårsrengøringen, da de fra i dag vil begynde at udfase syv Sandy Bridge-baserede mobile Core-processorer og fem Celeron-chips.
Med udfasningen af Core i5-2537M og i5-2557M, har Intel droppet alle deres tilgængelige lavenergi i5-2500'ere, hvilket givet meget god mening, da Ivy Bridge har et væsentligt lavere strømforbrug.

De performance orienterede mobile processorer i7-2637M, i7-2677M, i7-2760QM, i7-2860QM og i7-2960XM fulgte desuden trop, og reducerede antallet af tilgængelige mobile Sandy Bridge-CPU'er til følgende fire modeller: i7-2640M, i7-2620M, i5-2540M og i5-2520M - Indenfor den nærmeste fremtid forventes de dog også at udgå.

Ifølge Intels udmelding til deres partnere, vil processorerne dog forblive tilgængelige frem til den 11. juli 2013, og de absolut sidste ordrer sendes senest den 14. januar 2014.

Med den præcis samme tidsplan, vil Intel også udfase de Sandy Bridge-baserede Celeron-modeller: 787, 797, 867, 867 og B710.


Kilde: Tom's Hardware US

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder