AfterDawn: Nyheder

Nvidia kalder deres næste flagskib for "GeForce Titan"

Skrevet af Martin Graversen @ 22.1.2013 4:26

Nvidia kalder deres næste flagskib for "GeForce Titan" Nvidia har en ny single-GPU topmodel lige på trapperne, som introducerer et nyt modelnavn og udnytter en kraftfuld Kepler-baserede chip.
Nvidia har normalt en unik navnebetegnelse til deres topmodeller, men nu hvor selv de billigere middelklasses grafikkort har adopteret GTX-mærket, vil fremtidige high-end modeller i stedet hedde Titan.

Det første GeForce Titan-kort er udstyret med den Kepler-baserede GK110-chip, som allerede bruges i virksomheden professionelle Tesla K20-grafikkort. Grafikkortet har ikke fået noget specifikt modelnummer, men vi ved, at den bliver udstyret med 15 SMX-enheder, 2.880 CUDA-kerner og en 384-bit GDDR5-hukommelsesinterface.

GeForce GTX 680 er til sammenligning Nvidias eksisterende single-GPU flagskib, som i marts 2012 udkom med den første officielle Kepler-chip, GK104. Grafikkortet har 1536 CUDA-kerner og en 256-bit GDDR5-hukommelsesinterface.

Den officielle lancering af GeForce Titan forventes at løbe af stablen i næste måned.


Kilde: TechPowerUp

Forrige Næste  
Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.

Nyhedsarkiv

Abonnere på vores nyheder